Kendte9. juni 2022

Gribende detalje: Disse grønne kondisko fortæller hjerteskærende historie om skoleskyderi

Historien om offerets grønne Converse-sko løber med opmærksomheden i Det Hvide Hus efter skyderiet i Uvalde, Texas
McConaughey havde medbragt flere effekter, der skulle vise omfanget af det skrækkelige skoleskyderi
McConaughey havde medbragt flere effekter, der skulle vise omfanget af det skrækkelige skoleskyderi
 Foto: MEGA

Dybt berørt sidder skuespillerfruen Camila Alves McConaughey og holder om et par grønne Converse-sko.

Skoene har tilhørt den kun tiårige Maite Rodriguez, der den 24. maj gik fra at være skoleelev til skoleskyderioffer på et splitsekund. Hun havde dem endda på, da hun døde.

De grønne sko har tilhørt den tiårige Maite, der mistede livet i Uvalde-skyderiet den 24. maj. 
De grønne sko har tilhørt den tiårige Maite, der mistede livet i Uvalde-skyderiet den 24. maj.
 Foto: MEGA

Hun mistede livet i Texas, nærmere bestemt byen Uvalde, hvor tragedien ramte for uger tilbage, og som også er stjerneskuespilleren Matthew McConaughey fødeby.

Derfor var den 52-årige amerikanske stjerne taget til Washington DC, hvor han opfordrede lovgiverne til at tage et ekstra kig på våbenlovgivningen.

Med sig havde han flere effekter, der samlet skulle fortælle den hjerteskærende historie om de alt for unge, uskyldige ofre.

DNA-test og sko

En af tingene, var de grønne sko, som hans hustru sad med under pressekonferencen.

– Det er disse samme grønne Converse, der sad på hendes fødder, der endte med at blive den eneste sikre måde, hvorpå hun kunne identificeres, fortalte skuespilleren.

Dog stod det ikke helt klart, om det var nøjagtigt det samme par sko, som den tiårige skolepige havde haft på, da hun mistede livet.

– På grund af de exceptionelt store skudsår, som en AR-15-riffel efterlader, er det meste af kroppen så lemlæstet, at kun en DNA-test - eller et par grønne Converse-sko - kan identificere ofret, fortalte han, før han fortsatte sin voldsomme fortælling:

– Mange af børnene var ikke kun døde, men hule.

Camila Alves McConaughey, Hollywoodstjernens hustru, knugede de grønne Converse under pressemødet
Camila Alves McConaughey, Hollywoodstjernens hustru, knugede de grønne Converse under pressemødet
 Foto: Chris Kleponis - CNP / MEGA

Byens bristede drømme

Matthew McConaughey havde sammen med sin hustru opholdt sig i den tragedieramte by efter skoleskyderiet, der betragtes som det mest dødelige siden Sandy Hook-skyderiet i 2012.

– Man kunne føle chokket i byen, man kunne virkelig mærke smerten, fornægtelsen, mismodet, vreden, skylden, tristheden, tabet af menneskeliv, de bristede drømme, lød det fra skuespilleren, der ønskede at bruge sin stemme – både som bysbarn og stjerneskuespiller – til at sætte fokus på hævede aldersgrænser for skydevåben, flere og grundigere baggrundstjek, samt generelt strammere våbenlovgivning i USA.

Sponsoreret indhold