Kendte10. juni 2022

Julie Zangenberg taler ud om svær tid: Fik angstanfald

Det var skuespillerindens forlovede, der fik hende til at indse, at hun i alt for mange år havde levet alt for kontrolleret
Julie Zangenberg
Julie Zangenberg blev ramt af angstanfald, da det gik op for hende, hvordan hendes kontrollerede tilværelse tærede på hende.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Forhold gik helt galt

Trods et stort set altid smilende og positivt ydre, så har den 33-årige skuespillerinde og forretningskvinde Julie Zangenberg langt fra altid haft det nemt.

For selv om hun allerede i en tidlig alder røg til tops i filmbranche, så har den noget anderledes barndom og flere svære forhold sat sig dybt i hende.

Det fortæller hun ærligt i den nyeste episode af podcasten “For altid forandret”.

Noget, der først rigtig gik op for hende, da hun i 2017 møder sin i dag forlovede, kokken Andreas Bagh, der blandt andet står bag restauranten Esmée.

– Han kan se, at jeg gør nogle ting, jeg slet ikke selv var bevidst om. Førhen, når vi var ude at spise, der snakkede jeg aldrig om personlige ting, hvis der var andre borde tæt på, for jeg var nervøs for, at de informationer så ville komme ud steder, jeg ikke ønskede, fortæller hun.

Men da hun bliver bevidst om sine handlinger, mærker hun pludselig forandring i sin krop.

– Jeg begynder at få de her, som jeg ikke vidste var angstanfald. Når vi var ude, så begyndte jeg at få en trykken for brystet, jeg bliver svimmel, jeg kan ikke drikke alkohol, jeg får det varmt og får åndedrætsbesvær, lyder det fra hende.

Artiklen fortsætter under billedet

Julie Zangenberg
Julie Zangenberg har kæmpet en del med angstanfald.
 Foto: Mikael Rieck

Skuespillerinden fortæller videre, at det tager hende et helt år at bearbejde.

– Det er sindssygt ubehageligt. Men her er det virkelig tydeligt, hvordan alle de her år har sat sig i min krop.

I dag ønsker hun, i stedet for kun at vise et poleret ydre, at hverken hun – eller andre – hele tiden kan være perfekte.

Derfor var det også en ganske ærlig Julie Zangenberg, der i starten af april kunne meddele, at hendes firma Cozy by JZ var gået konkurs. Noget, hun beskrev som “voldsomt” og “ubehageligt”.

Blot en måned efter kunne hun dog bekræfte, at hun nu har indgået et samarbejde med “Løvens Hule”-stjernen og iværksætteren Birgit Aaby, og at hun dermed vækker hyggetøjsbrandet til live igen.

Sponsoreret indhold