Kendte21. maj 2022

Kort tid efter konkurs: Julie Zangenberg indgår nyt samarbejde

Den danske skuespillerinde Julie Zangenberg gik i slutningen af marts konkurs med sit firma. Nu vender hun tilbage en 2.0 version
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cozybyjz.jpg
 CozyBYJZ

Det er ikke længe siden, at hun på Instagram fortalte, at firmaet Cozy by JZ var gået konkurs.

Men der skulle ikke gå længe, før en kendt investor hev fat i Julie Zangenberg igen.

Birgit Aaby, der er kendt som en af løverne i “Løvens Hule”, synes ikke, at det skulle være slut med hyggetøj fra Zangenberg.

Sammen har de to nu lanceret Cozy 2.0.

Det afslører Julie Zangenberg på Cozys blog.

– Jeg glæder mig helt vildt til partnerskabet med Birgit, og er lykkelig over at Cozy får lov at fortsætte i et nyt set-up, hvor vi kan hygge om endnu flere kvinder, skriver hun.

Ny start uden gæld

I starten af måneden kom det frem i medierne, at Zangenberg på trods af en stor milliongæld havde oprettet et nyt firma.

Det skabte selvfølgelig en del spekulationer om, hvad hun nu havde gang i.

Og i dag er så kommet frem, at hun laver et nyt firma. “Et nyt mere stabilt og robust Cozy”. Vel at mærke uden gælden.

Det nye Cozy bliver altså sammen med Birigt Aaby, og det kom bag på Zangenberg, at Cozy skulle genoplives.

– Det var en overraskelse for mig. Jeg stod og havde lukket Cozy ned og var stadig i den proces og var enormt ked af det. Jeg forsøgte at håndtere nedlukningen så ordentligt og godt, jeg kunne, men jeg så Cozy som død, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter.

– Birgit har været Cozy-kunde i mange år og kendte brandet godt, samtidig med at vi havde en relation. Så da hun foreslog, at vi skulle tage en snak om at lave en version to, blev jeg overrasket, men selvfølgelig også begejstret ved tanken om, at det alligevel ikke skulle dø, siger Julie Zangenberg.

Det kan virke lidt spøjst, at en investor som Birgit Aaby går ind i firma, der allerede har været gået konkurs.

Men hun har en stor tro til Zangenbergs evner som iværksætter.

– Jeg valgte at investere i Cozy af 2 grunde: for det første er Julie en vanvittig dygtig iværksætter! En iværksætter, der som alle begår nogle fejl i starten, og derudover er blevet ramt grundigt af Corona. For det andet fordi Cozy er et fantastisk brand, med nogle produkter jeg elsker og selv har købt. Mange af!

– Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Julie kan komme langt med Cozy. Især med den erfaring hun har fået nu, og grundet den helt igennem kæmpe fighter hun er, lyder det fra Birgit Aaby i blogopslaget.

Sponsoreret indhold