Kendte7. maj 2022

Dronningens nære ven Joen Bille tager afstand fra Herlufsholm

Skuespilleren Joel Bille fortæller, at han aldrig ville sende sine børn på skolen i Herlufsholm i dag
Joen Bille
 foto: mikael rieck

Han dimitterede selv fra skolen i 1962.

Sønnen Peder har også gået der.

Men i dag ville Joel Bille aldrig sende sine børn på den prestigefulde kostskole i Herlufsholm.

Det fortæller dronning Margrethes gode ven i et interview med Ekstra Bladet.

– Jeg tager stærk afstand fra det. Det hører slet ikke hjemme, at man opfører sig på den måde. Det er forfærdeligt. Jeg ville aldrig sende mine børn derned til sådan noget. Vorherre bevares. Så var det bedre, at de blev hjemme, siger Joen Bille til mediet.

Billes udtalelser kommer i kølvandet på den opsigtsvækkende TV 2-dokumentar “Herlufsholms hemmeligheder”, hvor der bliver afsløret skræmmende forhold på skolen. Heriblandt vold og krænkelser.

Dokumentaren har skabt forargelse landet over, og der bliver lagt pres på kongehuset fra befolkningen, som ønsker Prins Christian, Danmarks kommende konge, taget ud af skolen.

For at blive klogere på vores læseres holdning om Prins Christian fremtid på skolen, spurgte vi, om I mente, han skulle tages ud.

Her har næsten 4500 svaret på spørgsmålet, og i skrivende stund er der 75 procent, der mener, han skal tages ud, mens blot 13 procent ikke mener, at han bør tages ud.

Noget kunne tyde på, at hvis Joen Bille havde været far til prinsen, så var han blevet taget ud.

– Der skal gribes ind med det samme. Det er på tide, at der bliver taget fat i problemerne, og der sættes en stopper for dem, siger Joen Bille til Ekstra Bladet.

Dronningens festmakker

For nu er der ikke noget, der indikerer, at hans gode ven dronningens barnebarn tages ud af skolen.

Men måske Joen Bille kunne være en, der ville tage snakken med kongefamilien.

Han har i hvert fald færdedes i de kongelige kredse i mange år.

Sammen med konen Bente Scavenius var de blandt den gruppe venner, som gennem en årrække fejrede nytår med dronning Margrethe og prins Henrik.

Og det er ikke kun nytårsfester, som de inviteres med til. De får nemlig også invitationer til andre fine begivenheder, hvor dronningen inviterer flere prominente navne med.

Her er et galleri fra 2016, hvor dronningen inviterede til bal på slottet. Og jeg skal love for, at der var fine navne på gæstelisten.

Bal hos dronningen på Christiansborg Slot 2016

Nu må vi se, om Joen Bille stadig ligger højt på gæstelisten, når dronningen igen inviterer til bal.

Joen Billes forargelse over Herlufsholm-dokumentaren stemmer i hvert fald ikke helt overens med blandt andet kronprins Frederiks.

Det virker i hvert fald ikke til, at dokumentaren kommer til at få indflydelse på prins Christians skoleophold.

Sponsoreret indhold