Kongelige5. maj 2022

Kronprins Frederik om Herlulfsholm-dokumentar: Får ikke konsekvenser for prins Christians skoleophold

Kronprins Frederik har endnu ikke overvejet, om prins Christian kan fortsætte på Herlufsholm, efter TV 2's afsløringer om vold og krænkelser på skolen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prins_christian_paa_herlufsholm_med_kronprins_frederik_og_kronprinsesse_mary_foto_keld_navntoft_kongehuset.jpg
 Foto: Keld Navntoft

Torsdag aften får TV 2-dokumentaren "Herlufsholms hemmeligheder" premiere.

Dokumentaren indeholder afsløringer om omfattende vold og krænkelser blandt eleverne på skolen.

– Jeg har endnu ikke set den, men det er klart, at det er barske sager, har jeg ladet mig fortælle. Og det er klart, at mobning kan man ikke bruge til noget som helst. Det er en dårlig ting, siger kronprins Frederik til Ekstra Bladet.

Prins Christian går på skolen, mens prinsesse Isabella efter planen skal starte samme sted efter sommerferien.

Men kronprins Frederik afviser, at det får betydning for prins Christians ophold på skolen ifølge Ekstra Bladet – i hvert fald ikke endnu.

TV 2 har talt med omkring 50 elever, der beretter om vold og krænkelser som en del af dagligdagen på skolen.

En af dem, der har valgt at stå frem, er 18-årige Peter. Og han står frem i et håb om, at Herlufsholm kan blive et fredeligt sted at gå.

– Min hovedassociation med Herluf er nok det voldsmiljø, de har dernede, siger han. Han bakkes op af flere tidligere elever, siger han ifølge TV 2

– I 1.g var det et ugentligt ritual, at der kom nogle ældre elever og bankede nogle yngre elever, siger en anonym tidligere elev.

"Herlufsholms hemmeligheder" bliver sendt klokken 20.00 på TV 2 5. maj.

Sponsoreret indhold