
Savner du allerede "Papirhuset"? Så er der gode nyheder
"Papirhuset" udvider!
Det populære Netflix-hit har for ikke så længe siden haft premiere på sidste del af den længe ventede sæson 5, men det betyder ikke, at der ikke er mere på vej i historien om "La Casa de Papel".
Netflix er nemlig i fuld gang med at lave en spinoffserie, der har fået titlen "Berlin". Det skriver Deadline.
Artiklen fortsætter efter billedet...


Det forventes, at streaminggiganten vil have premiere på serien i 2023, og vil - måske ikke så overraskende - handle om karakteren Berlin også kaldet Andrés de Fonollosa. En karakter, de fleste "Papirhuset"-seere nok allerede kender godt til.
Derudover er det ikke mange nye detaljer, der er blevet afsløret om den kommende Berlin-serie.
Artiklen fortsætter efter billedet...


Nu kan du også spille spil på Netflix
"Papirhuset", der på originalsprog har titlen "La Casa de Papel", havde sin endelige afslutning den 3. december, da seriens sidste fem episoder havde premiere.
Serien er lavet af Alex Pina og fortæller historien om verdens største røveri set fra karakteren Tokyos persepektiv. Hun spilles af skuespillerinden Ursula Corbeori og er blot en af de mange talentfulde tyve, som Professoren har hyret til at gennemføre det hæsblæsende og farlige job.
Alle afsnit af "Papirhuset" er tilgængelige på Netflix.

Netflix-ansatte kritiserede Dave Chapelle: Nu risikerer de jobbet
