Kendte3. november 2021

Nu kan du også spille spil på Netflix

Du skal ikke længere nøjes med at få tiden til at gå med film og serier på Netflix. Streamingtgiganten lancerer nemlig en række nye spil på tjenesten
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Netflix har de seneste mange år siddet solidt på udbuddet af både serier og film på streaming, men nu slår streaminggiganten sig op på noget helt nyt.

Fra onsdag er det nemligt blevet muligt for Netflix-brugere, der allerede har et abonnement, at gøre brug af en ny spilfunktion, der har fået titlen "Netflix Games".

Det er ikke blevet til en interaktiv omgang af "Squid Games" - trods alt.

Til gengæld får brugerne mulighed for at spille fem forskellige mobilspil i form af "Stranger Things: 1984", "Stranger Things 3: Spillet", "Shooting Hoops", "Card Blast" og "Teeter Up".

Artiklen forstætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/android_collage_1920x1080_ucan_en.jpg
 Foto: Netflix

Netflix åbner for første gang op for en helt ny spilfunktion på streamingtjenesten. (Foto: Netflix)

- Vi ønsker at udvikle et spilbibliotek med noget for enhver smag – uanset om du vil spille et spil, hvor du starter forfra hver gang, eller om du vil fordybe dig i en længere spiloplevelse, hvor du får mulighed for at dykke ned i din yndlingshistorie, skriver Mike Verdu, der er VP for Game Development hos Netflix, i en pressemeddelelse.

- Vi er i den tidlige fase med at udvikle denne alletiders spiloplevelse, og vi ser frem til at have dig med på rejsen, fortsætter han.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Indtil videre er det kun muligt for Netflix-brugere med en mobil Android-enhed at gøre brug af den nye spilfunktion. IPhone-brugere må derfor vente lidt endnu.

Netflix bekræfter dog, at der er en iPhone-funktion på vej.

De nye spil vil ifølge Netflix ikke være tilgængelige på profiler, der er indstillet til børn.

Sponsoreret indhold