Krimi9 timer siden

Voldsom eksplosion ved frisør i København: Tæt på drabssted i Tingbjerg

I sidste uge blev en ung mand skudt og dræbt i Brønshøj - natten til mandag er der sket voldsomme skader på en frisør i bydelen, formentlig efter en eksplosion
Frisøren har fået en særdeles hård medfart i forbindelse med nattens anslag.
Frisøren har fået en særdeles hård medfart i forbindelse med nattens anslag.
 Foto: Presse-fotos

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en fortrolig mail til journalisten patrick@sh.dk

LÆS OGSÅ: Nævnt i tiltalen: Gillis revisor Erkan Basoda har fået flere bøder

Knust glas, skader efter noget der ligner fragmenter og politiafspærringer.

Beboere i nærheden af Frederikssundsvej i det ydre nordvest fik sig natten til mandag lidt af en brat opvågning, da der lød et stort brag i nabolaget.

Billeder fra Frederikssundsvej viser, hvordan frisøren "Toto's Barbershop" tilsyneladende er blevet udsat for et angreb.

SE og HØR har været i kontakt med politiet, som bekræfter, at de mandag har været til stede ved butikken.

- I nat omkring kl. 0250 fik Københavns Politi en anmeldelse om en mulig eksplosion i stuetagen i ejendommen på Frederikssundsvej 181.

- Ved ankomst kunne politiet bl.a. konstatere, at ruderne var knuste, men at ingen personer var kommet til skade.

- Der pågår nu efterforskning i sagen, og vi hører naturligvis gerne fra personer der i den forbindelse måtte have set eller hørt noget, lyder det fra Københavns Politis presseenhed til SE og HØR.

Eksplosion i Brønshøj: Se de voldsomme skader

Ung mand dræbt få kilometer væk

Nattens eksplosion kommer oven på et uhyggeligt drab sidste søndag, hvor en 32-årig mand blev skudt og dræbt i bydelen Tingbjerg.

"Toto's barbershop" ligger kun få kilometer fra sidste søndags drabssted, hvor to unge mænd ligeledes kom til skade i forbindelse med skudattentatet.

Politiet har siden efterforsket drabet intenst, som de mistænker for at være banderelateret.

Den formodede drabsmand blev efterfølgende set køre på cykel imod bydelen Husum.

Lige netop Husum og Tingbjerg har da også haft adskillige episoder igennem årene, hvor banderelaterede unge mænd har ligget i konflikt gennem årene, viser SE og HØRs research.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-28/DSC_1416.jpeg
Politiet arbejdede længe ved gerningsstedet i Tingbjerg. Drabet fandt sted på "Ruten", som også er et kendt tilholdssted for områdets bandegrupperinger.
 Foto: Presse-fotos

Politiet har endnu ikke anholdt nogen mistænkte til drabssagen i Tingbjerg.

- Vi har at gøre med en mand på mellem 170 og 180 centimeter, iført sort tøj og hættetrøje. Han havde muligvis en bandana eller halsedisse trukket op foran ansigtet. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt i forhold til temperaturen, lød politiets beskrivelse af gerningsmanden i sidste uge.

Sponsoreret indhold