Krimi11. marts 2022

Værste eksempel på dyremishandling nogensinde? Nu skal Tiggys ejere i fængsel

Et britisk par er blevet kendt skyldig i ekstrem dyremishandling af deres langhårede mynde, som var svundet ind til det rene ingenting, da hun blev fundet. SE og HØR advarer om voldsomme billeder i artiklen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tiggy.jpg
 Foto: Northumberland County Council

Det er svært at tro på, at det er den samme hund, man ser på før- og efterbillederne af mynden Tiggy, der blev fundet af dyrevelfærdsmedarbejdere i Northumberland County Council.

På det ene voldsomme billede ses hun helt sammenkrøllet og ekstremt udsultet.

Sådan blev hun fundet i december 2019, og nu har hendes to ejere – 35-årige Kerry Patterson og 30-årige Reece Milburn – fået en fængselsdom på 12 uger. Ligesom de desuden har mistet retten til at holde kæledyr nogensinde igen.

Det skriver myndighederne på deres hjemmeside, hvor de også deler et hjerteskærende billede af Tiggy i horribel forfatning.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/1_swns_tiggy_cruelty_002.jpg
 Foto: Northumberland County Council

Betjentene i dyreværnet, der fandt Tiggy, havde ikke set noget lignende i hele deres lange karriere. (Foto: Northumberland County Council)

Værste tilfælde nogensinde

Sagen om den svigtede og sultende Tiggy bliver samtidig kaldt ”det meste chokerende sager om dyremishandling, som amtet nogensinde har set”.

Det var ifølge pressemeddelelsen en henvendelse fra en bekymret borger, der fik dyreværnet til at rykke ud til Weardale Avenue i den britiske by Blyth, hvor hunhunden blev fundet.

- Hun var fuldstændig skind og ben, og vejede mindre end halvdelen af det, hun burde. Hun led desuden af dehydrering, eksem og hudinfektioner, mideangreb og alvorligt hårtab, lyder beskrivelsen af Tiggys tilstand dengang for tre år siden.

Fortalte en løgn

Hunden var desuden så afkræftet, at hun måtte bæres ud fra parrets hjem.

Kæresteparret, der nu både skal afsone en fængselsdom og betale en mindre bøde på grund af dyremishandlingen, kontaktede i første omgang selv myndighederne.

Her påstod de, at det var dem, der netop havde taget en ilde tilredt og tilsyneladende herreløs hund ind.

Billederne af den ekstrem afmagrede hund blev lagt på de sociale medier, for at finde den retmæssige ejer, og de gik hurtigt viralt i hele landet.

Dyreværnet i byen fik dog også som tiden gik henvendelser om, at der var det nu dømte par, der hele tiden havde haft hunden.

I dag er Tiggy heldigvis en meget gladere og sundere hund. Efter hun blev fundet i Blyth-parrets hjem, blev hun passet og plejet på et internat.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/0_swns_tiggy_cruelty_004.jpg
 Foto: Northumberland County Council

Sunde og raske Tiggy, som hun ser ud i dag. (Foto: Northumberland County Council)

En lykkelig slutning

Hun blev sat på en speciel diæt, hvor hun blev givet 12 små måltider om dagen, for på den måde skånsomt at tage på uden dog at overbelaste hendes skrøbelige system.

Philip Soderquest, som er chef ved Northumberland County Council udtaler:

- Vores dyrevelfærdsteam arbejder utrætteligt på at efterforske sager om dyreforsømmelse og dyremishandling og for at bringe gerningsmændene for retten. Vi var helt fast besluttet på, at Tiggys tidligere ejere skulle for retten, og selvom det har taget to år, fik vi i dag det resultat, vi gik efter.

- Takket være dedikationen fra holdet på Berwick Animal Rescue Centre fik historien om Tiggy en lykkelig slutning. Hun lever nu et liv med sundhed og lykke i et nyt hjem, med et nyt liv med hundekammerater og endda et nyt navn, fortsætter han.

Sponsoreret indhold