Krimi4. august 2021

Uhyggelige detaljer om præstens drabsplaner

Thomas Gotthards udførlige og minituøse drabsplaner blev læst op i retssalen, efter hans tilståelse af drabet på hustruen Maria From Jakobsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thomas_9.jpg
 Foto: Privatfoto

Thomas Gotthard tilstod tirsdag eftermiddag drabet på sin hustru Maria From Jakobsen.

Efterfølgende blev han idømt 15 års fængsel for drabet og usømmelig omgang med liget. En sag, han har udbedt sig betænkningstid til en eventuel anke.

Omfattende tilståelse

I over seks timer inden dommen forklarede den 44-årige præst i detaljer om sine planer for at dræbe sin hustru, udførelsen og de makabre efterfølgende dage, hvor han skaffede sig af med liget.

Dørene blev lukket under selve Thomas Gotthards tilståelse, da han ikke ville afgive en fuld tilståelse foran offentligheden. Men senere på dagen blev dørene igen åbnet til selve tilståelsessagen.

Her læste anklager Anne-Mette Seerup hele sognepræstens tilståelse op, hvilket fik tilhørende til at gyse.

Sagen - skridt for skridt

Thomas Gotthards tilståelse om drabsplanerne og selve drabet:

19. oktober: Starter planlægningen af drabet. Her læser han etiketter på kemikalier for at finde, dem der ætser mest.

21. oktober: Køber Thomas Gotthard en fodertønde på Den Blå Avis til at skaffe sig af med liget.

22. oktober: Søger han inspiration i serien ”Breaking Bad” til de kemikalier, som de bruger til at skaffe sig af med lig. Samme kemikalier findes ikke i Danmark.

23. oktober: Skriver han et håndskrevet afskedsbrev fra Maria From Jakobsen.

24. oktober: Kører han sin cykel til Veksøvej. Den er en del af den omfattende planlægning, som han udfører i dagene op til 26. oktober på drabsdagen.

25. oktober: Finder han den sten, som han vil bruge til at dræbe Maria med dagen efter.

26. oktober: Om morgenen kom Maria hjem, efter at have kørt børn til institution og skole. Hun talte med sin søster på vejen hjem. Efter en kort diskussion med Thomas Gotthard gik de ud af huset. I haven slog han hende med stenen, og kvalte hende imens han holdt en hånd over hendes øjne.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/toende_2_3.jpg

Thomas Gotthard med de to nyindkøbte fodertønder. Den store 209 liters fodertønde, som han første købte og fragtede liget, var for besværlig at flytte, fortalte han. Foto: Nordsjællands Politi/Overvågningsbillede

27. oktober: Natten til den 27. kort efter midnat kørte præsten den blå fodertønde, hvor han havde kastet, det afklædte lig ned i til en forladt landejendom i Ølstykke. Her hældte han 35 liter saltsyre og seks til syv liter kautisk soda ned i tønden og udover liget med henblik på opløsning.

2. november: Blev Thomas Gotthard urolig og frygtede fodertønden ville blive fundet. Han flyttede den til en jagthytte i Sundbylille. Her begravede han liget.

4. november: Gravede den 44-årige drabsmand liget op og parterede det. Det blev fordelt i to nye mindre fodertønder, som han havde indkøbt til formålet.

5. november: På et ukendt tidspunkt mellem den femte og sjette november kørte han de to fodertønder på 30 og 60 liter med de jordiske rester af liget til Roskilde ved en spejderhytte. Her fordelte han kropsdelene i en zinkbalje og antændte det med brænde og tændvæske.

6. november: Kørte tilbage til spejderhytten for at afbrænde de sidste kropsdele. I løbet af natten til 7. november kørte Thomas Gotthard tilbage til Sundbylille, hvor han begravede de sidste knogledele ved en viadukt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20201124-205152-l-1920x1920we_0.jpg

Politiet ledte i månederne efter drabet intensivt efter Maria From Jakobsen. Men de fandt aldrig liget. Det var først efter syvmåneders varetægtsfængsling, at Thomas Gotthard fortalte, hvor kropsdelen var begravet. Foto: Ritzau/scanpix

Sponsoreret indhold