Krimi10. januar 2022

Uheldig tyv: Her må han reddes ud af skorstenen midt under indbrud

Efter at have siddet fast i skorstenen måtte manden reddes ud af brandvæsenet og efterfølgende behandles for mindre skader på det lokale hospital
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_10.jpg
 Foto: Twitter, Pete Piringer

Det gik ikke helt som det skulle for en snedig indbrudstyv i den amerikanske by Maryland.

Politi og brandfolk måtte rykke ud, da han på uheldig vis sad fast skorstenen i et privat hjem i Silver Springs.

Manden var hverken skorstensfejer eller julemand, men simpelthen i færd med at begå indbrud i huset, som myndighederne blev kaldt ud til klokken 5.30 om morgenen.

Det skriver Daily Star.

Det er uklart, præcis hvordan den uheldige mand kom til at sidde fast i det snævre hulrum, men han befandt sig omkring midten af den indvendige del af skorstenen, som brandfolkene måtte bryde ned i redningsaktionen – en mursten ad gangen.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/filby1qxmaqicy0.jpg
 Foto: Twitter, Pete Piringer

(Foto: Twitter, Pete Piringer)

Hørte underlige lyde

Husejeren – en mand - havde i en rum tid op til anmeldelsen undret sig over nogle mærkelige lyde, som han først troede, kom udefra.

Lydene skulle altså vise sig at være den jamrende tyveknægt.

Ifølge talsperson for Montgomery County Fire & Rescue Service, Pete Piringer, der også har delt vilde billeder og optagelser af redningen på Twitter, tog det adskillige brandmænd omkring halvanden time at få tyven ud af skorstenen.

Kort efter han kom ud i friheden igen, blev tyven fragtet til det nærmeste hospital i ambulance – ledsaget af en politieskorte. Her blev han undersøgt for ”mindre skader”.

Sponsoreret indhold