Krimi7. september 2021

Trussetyv på spil – arresteret for at stjæle 730 stykker kvindeundertøj

En japansk mand er blevet arresteret for at have stjålet 730 stykker kvindeundertøj fra vaskerier.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/trussetyv_0.jpg
 Foto: Beppu City Police Office

Herhjemme forbinder vi en trussetyv med noget lidt andet.

Men i Japan er ordet blevet genfødt i bogstaveligste forstand.

56-årige Tetsuo Urata er nemlig blevet arresteret for at have stjålet intet mindre end 730 stykker undertøj fra offentlige vaskerier.

Gerningsmanden har i den grad en forkærlighed for BH´er og trusser. Størstedelen af hans ”samling” bestod nemlig hovedsageligt af de to genstande.

Dog var der da også fundet plads til lidt natkjoler hos manden.

Taget med fingrene i kagedåsen

Han blev i sidste uge arresteret af myndighederne i Japan, som senere offentliggjorde fundet af de mange stykker undertøj.

Politiet kom på sporet af Urata, da en 21-årig collegestuderende udspionerende gerningsmanden i færd med at stjæle seks af hendes trusser.

Hun kontaktede det lokale politi, der senere ransagede mandens hjem – for derefter at arrestere ham.

Det var under ransagningen, at politiet fandt det voldsomme antal af kvindeundertøj hos manden.

Det er ukendt, hvor mange vaskerier Urata har stjålet fra, og det vides heller ikke, hvor lang tid Urata har været i gang.

Urata indrømmede og må vinke farvel til sin samling. Alle 730 stykker undertøj er nemlig blevet konfiskeret og anbragt på politistationen som bevismateriale.

Sponsoreret indhold