Krimi30. november 2020

Tiltalt for dobbeltdrab: - Jeg er et godt menneske

Den 40-årige mand, der sidder tiltalt for to drab begået i november sidste år, har sagt det sidste ord i sagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191116-095845-l_68mb_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Det sidste ord i sagen mod en 40-årig mand, der er tiltalt for to drab, er nu blevet sagt.

  • - Jeg er et godt menneske, lød det med en rystende stemme fra den 40-årige mand, der sad iført en mørk striktrøje ved siden af sin forsvarer.

  • Den 40-årige er tiltalt i den særdeles rå og brutale drabssag for ikke bare knivdrabet på sin 31-årige kæreste i Ruds Vedby, men også sin 35-årige ekskæreste, som – en time og 22 minutter

Anklageren krævede den tiltalte idømt fængsel på livstid, mens forsvareren mente, at han burde frifindes for drabspåstandene.

  • - Der er for mig ingen tvivl, om det er er den tiltalte der står bag de to kvinders død, sagde anklageren i retten.

  • - Han ringer sågar til sin bror efter drabet, og siger hvor let det er at stikke en kniv i et andet menneske, sagde anklageren.

Mandens forsvarer Kristian Mølgaard mener, at hans klient skal frifindes for drabspåstandene.

  • - Vi bestrider ikke, at det er ham der forvoldte døden, men man er ude af stand til huske det og derfor ikke i stand til at tilstå, sagde forsvareren.

I retten har den 40-årige mand selv forklaret, at han absolut ikke husker noget som helst – muligvis på grund af et amfetaminmisbrug – fra en uge før drabet, og indtil han var i arresten i Storstrøm Fængsel.

- Jeg har hele tiden ville gøre det der var det rigtige. Jeg elsker hende overalt på jorden. Hun er det bedste, der er sket for mig, sagde den tiltalte, da han i retssal seks i Retten i Næstved fik det sidste ord.

  • - Jeg er uforstående overfor, at jeg har taget den store handling og gået hen og slået hende ihjel. Så det er jeg dybt ulykkelig over, fik han fremstammet, mens han knugede et stykke papir i hånden.

Det 31-årige offer, som er Morten Messerschmidt søster, blev stukket ikke mindre end 27 gange i hals, brystkasse, ryg og arm forskellige steder i husets stueetage, før hun blev efterladt død i en blodpøl på badeværelsesgulvet.

Mens det andet offer i sagen blev stukket omkring 19 gange – før hun iført morgenkåbe blev efterladt død i haven ved sit hjem i Kundby.

  • Der er tale om to særdeles brutale drab. Der er tale om mange – helt unødigt mange – knivstik.

  • Det er helt unødigt brutalt, fortsatte anklageren.

Efter drabet ringede den 40-årige den tidlige novembermorgen sidste år selv til politiet.

  • - Jeg vil anmelde mig selv. Jeg har lige slået min kæreste ihjel her, sagde han i røret til alarmcentralen.

  • - Vi har diskuteret, og ja… hun har ikke gidet mig mere, og hun har bare kørt på det i noget tid, og nu kunne jeg ikke klare det mere. Så jeg har gjort det, fortæller han videre i røret, tydeligt oprevet.

Retslægerådet har vurderet, at den tiltalt ikke er sindssyg eller var sindssyg på gerningstidspunktet.

Sagen er nu optaget til dom, som vil blive afsagt onsdag klokken 12.

Sponsoreret indhold