Krimi23. november 2020

Tiltalt for dobbeltdrab: Private optagelser afspillet i retten

I retten, hvor en 40-årig mand sidder tiltalt for to drab begået i november sidste år, er en række private optagelser blevet afspillet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201112-162610-a-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix (arkivbillede)

Den 40-årige mand sidder i dag på anklagebænken tiltalt i den særdeles rå og brutale drabssag for ikke bare knivdrabet på sin 31-årige kæreste i Ruds Vedby, men også sin 35-årige ekskæreste, som – en time og 22 minutter senere – også blev stukket ihjel i Kundby.

I retten har mandens forsvarer Kristian Mølgaard læst flere sms’er mellem den 31-årige kæreste – som er Morten Messerschmidts søster – og den 40-årige tiltalte op.

Ligesom der også er blevet afspillet timelange optagelser af samtaler mellem parret.

Samtalerne blev optaget fordi den 31-årige kvinde hævdede, at kæresten havde været hende utro med hans ekskæreste.

På optagelserne, der er gemt på en Ipad, kan man blandt andet høre den 40-årige tiltalte ringe op til sin ekskæreste, som også blev fundet dræbt 15. november, mens den 31-årige kvinde lytter med. Her stiller han en række spørgsmål om deres fælles fortid.

Selv forklarede den drabstiltalte i retten, at den 31-årige kæreste havde skrevet adskillige spørgsmål ned, som han skulle stille ekskæresten.

  • - Hvorfor blev det optaget, spurgte forsvareren sin klient.

  • - Så hun kunne huske det og gå tilbage og lytte til det igen.

Blandt optagelserne er der lange samtaler mellem den 40-årige og kæresten. Samtalerne, der nærmest har karakter af afhøring, handler udelukkende om ekskæresten og den påståede utroskab.

  • - Hvad er det der gør, at du kan lide hende (ekskæresten red.) så meget, siger den 31-årige kvinde.

  • - Du har brugt Line (mig red.) så meget, du har brugt Line (mig red.) til at få børn. Det er ikke Line (mig red.) du elsker. Du har udnyttet hende, du har brugt hende.

  • Mens lyden af den private samtale rullede ud af højtalerne i retten sad den tiltalte med albuerne i bordet og ansigtet i hænderne.

  • Han rystede flere gange uforstående på hovedet.

  • - Det er så uvirkeligt at høre nu, sagde han.

  • På optagelserne, der er optaget kort før den skæbnesvangre dag, omtaler den i dag tiltalte udelukkende ekskæresten som ”min fortid”, mens den 31-årige kæreste omtaler sig selv i tredjeperson og gør det tydeligt klart, at hun har tænkt sig at ende forholdet.

    • - Jeg skal bare vide, om jeg kommer til at hænge på dig resten af mit liv eller hvad, spørger hun.

    Den 40-årige selv forsøger dog igennem hele samtalen at gøre det klart, at han ikke er klar til at stoppe forholdet.

    • - Jeg holder så meget af dig, jeg vil kun dig, kan man høre ham sige.

    Da de lange samtaler var færdige med at blive afspillet i retten, forklarede den 40-årige, at han aldrig havde været utro, selvom han på optagelserne gang på gang vedkendte kærestens snak om, at han var en dårlig kæreste.

    - Jeg har virkelig brugt og udnyttet min største kærlighed, siger han blandt andet på optagelserne.

    Efter de to drab, der blev begået indenfor en time og 22 minutter fra hinanden, ringede den 40-årige mand til politiet og fortalte, at han havde dræbt kvinderne.

    • - Jeg vil anmelde mig selv. Jeg har lige slået min kæreste ihjel, sagde han til betjenten hos vagtcentralen med en rystende stemme, inden han ifølge politiet kørte videre til sin ekskæreste.

    Under sin forklaring i retten fortalte manden selv, at han – muligvis på grund af et amfetaminmisbrug – ikke kunne huske noget som helst fra en uge før drabet, og indtil han var i arresten i Storstrøm Fængsel.

    Er det fordi du ikke kan huske det, eller er det fordi du synes, det er rigtig rigtig ubehageligt at tale om?, spurgte anklageren.

    - Nej jeg kan ikke huske det. Og det er derfor mine tanker går på, hvordan og hvorfor, svarede han.

    Mandens forsvarer Kristian Mølgaard mener, at hans klient skal frifindes for drabspåstandene.

    • - Han nægter at have haft forsæt til drab, oplyste forsvareren i retten.

    Alligevel er der ikke tvivl om, at det var den 40-årige der førte kniven.

    Det 31-årige offer er Morten Messerschmidt søster. DF-profilen mødte ligesom under første retssag op i retten sammen med sin kæreste Dot Wessmann.

    Sponsoreret indhold