Krimi21. august 2019

Teenagere ødelagde livsværk: Drak vodka og spillede fodbold

En gruppe af skoledrenge har indrømmet, at de smadrede en udstilling af togbaner til flere hundredetusinde kroner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019-05-20_10_41_10-yobs_leave_grown_men_in_tears_when_they_smash_up_model_railway_exhibition_dail.jpg
 Foto: Privatfoto

Synet, der mødte en gruppe ældre mænd, var kaos og rædsel.

Den britiske klub ’Market Deeping togbane club’ mistede over 30 års arbejde og flere hundrede tusinde kroner i løbet af natten til 18. maj i år.

En gruppe unge skoledrenge har netop indrømmet, at de smadrede den store samling af unikke toge, stationer og modeller, da de brød ind på en skole i Stamford i England.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2019-05-20_10_38_10-yobs_leave_grown_men_in_tears_when_they_smash_up_model_railway_exhibition_dail.jpg

Alt var smadret. Disse to mænd havde brugt over 25 år på deres togbanemodeller. Foto: Privatfoto

De har fortalt i retten, at de brød i sportshallen, hvor modellerne var opstillet, fordi de ville spille fodbold.

Samme nat blev fire unge drenge anholdt af politiet, da de gemte sig på skolens toilet. Alarmen i sportshallen var gået i gang, da de sparkede døren ind.

Det skriver Daily Mail.

Ved retten i Lincoln erkendte alle fire, at de havde begået hærværk.

- I mine 20 år som dommer har jeg ikke oplevet en sag som denne med så stor uforskammethed og overhovedet ingen omtanke. Det overgår min fantasi, sagde dommeren i sagen John Lock.

Da de alle er mindreårige og ikke har begået kriminalitet før, skal de betale en bøde på 500 britiske pund hver til togbaneklubben og sagens omkostninger.

I tårer

Bøden står slet ikke på mål med, hvad skaderne blev optalt til af de lokale tog-entusiaster. De mente, at de havde mistet for over 30.000 pund, hvilket svarer godt og vel 250.000 danske kroner.

Flere af togmodellerne var uerstattelige og unikke.

Tårene trillede ned ad kinderne på vores medlemmer, da de så skadernes omfang, fortalte Peter Davies, der er formand for ’Market Deeping togbane club’, i forbindelse med hærværket på udstillingen.

Foreningens medlemmer havde brugt utallige timer på at samle deres udstilling. Hvert år afholder de en messe, hvor nogle hundrede plejer at møde op.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2019-05-20_10_43_27-yobs_leave_grown_men_in_tears_when_they_smash_up_model_railway_exhibition_dail.jpg

De unge drenge fortalte i retten, at de havde drukket vodka, inden de gik i gang med at spille fodbold i salen. Det medførte at alt blev smadret. Foto: Privatfoto

Under retssagen fortalte de unge drenge, at de havde drukket vodka samme aften. De skulle til eksamen dagen efter og ville gerne more sig.

Stor donation fra rockstjerne

De fire teenager har ikke selv nogen indkomst, oplyste de i retten. I stedet må deres forældre til lommerne og betale bøderne på vegne af deres børn.

Få dage efter ødelæggelsen af togbanerne blev der oprettet en indsamling til fordel for medlemmerne af klubben.

Selveste Rod Stewart, der selv er stor tog-entusiast, donerede 10.000 pund.

I alt blev der indsamlet over 100.000 pund gennem indsamling.

Dommeren ville ikke idømme de en fængselsstraf, da de er mindreårige.

Alle fire dreng undskyldte i retten for deres opførsel.

Sponsoreret indhold