Krimi13. juni 2025

Teenagere anholdt for voldsomt overfald på gravid kvinde

Et par - hvor kvinden var gravid - blev brutalt overfaldet tilbage i april - nu har politiet anholdt og sigtet fire teenagere
De fire teenagere er igen blevet løsladt, men de er fortsat mistænkt for at stå bag det brutale overfald på den gravide kvinde og hendes kæreste.
De fire teenagere er igen blevet løsladt, men de er fortsat mistænkt for at stå bag det brutale overfald på den gravide kvinde og hendes kæreste.
 Foto: Presse-fotos

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Dansk prisvindende filminstruktør med vild for- og nutid tiltalt: Kørte påvirket og uden kørekort

Tilbage i april blev et kærestepar med en gravid kvinde brutalt overfaldet på en P-plads ved Borup Hovedgade i Borup.

Her blev parret væltet omkuld, slået og sparket, da de uforvarende blev overfaldet - i samme forbindelse stjal gerningsmændene en stor æske chokolade.

Torsdag kunne politiet anholde og sigte fire personer for det voldsomme overfald, da de slog til på flere adresser på Midtsjælland.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

- Det er et meget groft og umotiveret overfald mod en gravid kvinde og hendes kæreste begået af helt unge mennesker. Jeg er meget tilfreds med, at der er sket et gennembrud i sagen, udtaler politikommissær Liza Pallesen, som efterforskningsleder i sagen.

De anholdte - to piger på 15 og to mænd på henholdsvis 18 og 19 - menes at have begået overfaldet i forening.

Teenagerne på 18 og 19 er sigtet for at stå bag overfaldet, og er blevet sigtet for grov vold, mens politiet fortsat eftersøger flere uidentificerede gerningsmænd, som skulle have begået overfaldet i forening med de anholdte.

Pigerne er ligeledes sigtet i sagen, men da den ene pige var 14 på gerningstidspunktet, skal hendes sag behandles i ungdomskriminalitetsnævnet.

De to piger havde forud for overfaldet angiveligt en kontrovers med parret, da de mødte dem i en bus inden overfaldet.

Den 18-årige anholdte er desuden storebror til den ene af pigerne.

Alle fire blev først anholdt og senere løsladt - de kan dog forvente et retsligt efterspil, skriver politiet.

Sponsoreret indhold