Dansk prisvindende filminstruktør med vild for- og nutid tiltalt: Kørte påvirket og uden kørekort

LÆS OGSÅ: Jimmi Lillelund skudt, dræbt og brændt: Storesøster tiltalt for drabet - med søn og samlever
Gentagen kørsel med uden kørekort, med narkotika i blodet, henkastning af affald og fyldte lattergasflasker.
Det lyder ikke ligefrem som CV’et hos en prisvindende filminstruktør, der er blevet hædret ved den prestigefyldte Cannes Filmfestival.
Ikke desto mindre er det anklagerne fra Københavns Politi mod Omid Romal, der tilbage i 2021 vandt en pris for sin film ”Gadens melodi” i kategorien bedste indie-film.
Det viser anklageskriftet i sagen, hvor politiet har nedlagt påstand om bøde og fængselsstraf som straf, som SE og HØR er i besiddelse af.
Men den nu 32-årige filminstruktør har en usædvanligt vild fortid og nuværende dagligdag, vil de fleste nok mene.
Omid Romal er nemlig udover filminstruktør nuværende medlem af Bandidos MC, som er midlertidigt forbudt herhjemme, viser SE og HØR’s research.
Og det er helt i toppen af hierarkiet i hele Europa, da han for nuværende er på prøve i Europa National, som rockerklubben selv kalder det øverste organ i Europa.
Af den grund var han for nyligt også med på flere billeder på de sociale medier, da motorcykelklubben fandt deres nye præsident for det europæiske kontinent.
Det skete, efter den daværende danske rockerpræsident Michael Rosenvold pludselig døde i starten april, efter at have siddet på tronen i Bandidos i 13 år.

Kører bil som det passer ham: Uden kørekort og med stoffer i blodet
Den 32-årige filminstruktør er blevet tiltalt i en sag, der handler om, at han har sat sig bag rattet adskillige gange, selv om han kørekort var blevet frakendt.
De mange anklager passer nok lidt bedre overens med hans lynkarriere som rocker, der for alvor tog fart i 2022, da den københavnske gadebande Brothas blev indlemmet i Bandidos, viser SE og HØRs research.
Her blev han præsident for Bandidos MCs afdeling i Sydhavn, indtil de blev gjort midlertidigt forbudt i maj sidste år.
Anklagerne mod Omid Romal strækker sig helt tilbage fra juni 2021 til marts sidste år, og er altså ifølge politiet begået som først bandemedlem og senere rockerpræsident.
I juni 2021 mener anklagemyndigheden, at den 32-årige rocker smed affald ud på en fremmed ejendom i København, hvor et stort forsikringsselskab holder til.
Det er ulovligt, fordi det var en fremmed ejendom, som Romal tilsyneladende intet havde med at gøre.
Men samtidig mener politiet, at hans kørekort var midlertidigt inddraget, hvorfor han slet ikke måtte sidde bag rattet i den bil, som han kørte ud med affald i.
Lidt under to måned senere havde rockeren så fået frataget sit kørekort helt, men det ignorerede han angiveligt i starten af august 2021, hvor han igen er tiltalt for at køre bil uden et kørekort.
Ifølge anklagemyndigheden gentog det sig i september samme år, mens han herefter tilsyneladende holdt pause med at køre bil – eller undveg politiet.
For anklagerne mod ham fortsætter først i marts 2023, hvor han ifølge politiet blev stoppet i København bag rattet uden kørekort og med en mobiltelefon i hånden.

Slog erhvervsmand ihjel: Var med i "Gadens Melodi"
Omid Romal har flere gange udtalt om "Gadens Melodi", at han har lavet en undergrundsfilm om sine oplevelser i bandemiljøet, blandt andet til Politiken.
Set i bagklogskabets lys ser det da også ud til, at særligt én af hovedrolleindehaverne har haft et godt kendskab til livet i det kriminelle miljø.
Mike Meng Wonsild blev i april sidste år dømt for at tage livet af erhvervsmanden Rene Carstensen under et voldsomt overfald på Dragør Fort.
Det blev den i dag 31-årige hovedrolleindehaver idømt 13 års fængsel for i april sidste år.
Under sagen kom det frem, at Mike Meng Wonsild og en anden Bandidos-rocker var blevet sendt ud på opgave, hvor drabsofferet skulle have en alvorlig lærestreg - en gedigen omgang tæsk.
Men hele situationen eskalerede ifølge rockerne, fordi Carstensen ikke gav op uden kamp. Han endte med at blive dræbt af adskillige knivstik.
Indtog xanax inden kørsel – og havde lattergas i bilen
Den tidligere bandefigur og nuværende toprocker blev ifølge politiet knaldet igen i august samme år, og denne gang med ulovlige stoffer i blodet og to fyldte lattergasflasker i bilen.
En blodprøve viser ifølge anklagemyndigheden, at Omid Romal havde stoffet alprazolam i blodet, der nok kendes bedst under navner xanax.
Det er et stof, der kun er lovligt med en recept i hånden, hvilket politiet ikke mener, at rockeren var i besiddelse af.

Ifølge anklageskriftet var den gal igen 29. marts 2024, da filminstruktøren og det tidligere bandemedlem blev stoppet i en bil, hvor han igen var påvirket af alprazolam.
Det bemærkelsesværdige er måske også, at han ved denne lejlighed havde et kørekort til at føre bilen, formentlig fordi han havde generhvervet kortet på trods af sine mange færdselsovertrædelser.
I denne uge - godt 15 måneder efter at have fået sit kørekort igen - skal Omid Romal møde op i Københavns Byret, hvor anklagemyndigheden igen vil forsøge at fratage ham kørekortet og idømme ham en bøde- og fængselsstraf for de mange lovovertrædelser i trafikken.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra mandens forsvarer, men han har ikke ønsket at kommentere sagen.