Krimi16. oktober 2019

Syv mænd sigtet for grov voldtægt af 20-årig kvinde

Politiet i Hønefoss har anholdt syv mænd, der alle blev afhørt tirsdag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019-10-16_08_30_18-hoenefoss_-_google_maps.jpg
 Foto: Google Maps

Sent mandag aften blev en kvinde lukket ind i en opgang, hvor hun skulle besøge en veninde.

Men veninden var ikke hjemme, i stedet endte hun i en lejlighed med syv østeuropæiske mænd.

Her skulle hun angiveligt være blevet voldtaget.

Det skriver VG.

- Det er sket på en adresse i Hønefoss i en lejlighed, hvor mændene boede. Vi kan endnu ikke sige, at der er sket en voldtægt, siger politiets advokat Ole Jacob Garder til VG.

De syv mænd har ikke umiddelbart nogen relation til kvinden, forklarer advokaten.

Anholdt om natten

Det er kommet frem, at den 20-årige kvinde efter voldtægten tog hjem til en veninde. Det var veninden, der kontaktede politiet.

Herefter rykkede politiet ud til mændenes lejlighed midt om natten.

- Han blev overrasket, da politiet kom midt om natten og anholdte ham, siger Sjak. R. Haaheim, der er forsvarer for en af de sigtede.

Ifølge forsvarsadvokaten blev hans klient tirsdag afhørt i syv timer.

- Jeg kan fortælle, at der er meget langt fra hans version af sagen til, hvad der skal til for at blive straffet. Han blev overrasket, da politiet kom og anholdte ham, siger Sjak R. Haaheim.

De syv sigtede mænd nægter sig skyldige i sagen.

Ifølge VG har politiet beslaglagt mændenes telefoner og tøj.

Onsdag skal den 20-årige kvinde afhøres af politiet. Hun blev tirsdag undersøgt på Center for Voldtægt.

Politiadvokat Ole Jakob Garder oplyser, at anklagemyndigheden vil forsøge at få mændene varetægtsfængslet onsdag morgen på et retsmøde.

- Vi begynder at få et billede af, hvad der er sket, siger han.

Sponsoreret indhold