Svindler brugte AI: Jeg troede, min bror var død

AI har i den grad gjort sit indtog på flere forskellige platforme.
Det er blandt andet set med den famøse chatbot, ChatGPT, og med stemmer, der kan genskabes, ligesom man så med dokumentaren om den afdøde realitystjerne Sidney Lee.
Nu er en amerikansk kvinde ude og advare om den nye form for kunstig intelligens.
Det skriver Unilad.
Brooke Bush fortæller, at hun og hendes bedstefar var blevet narret af en mand til at tro, at hans barnebarn, Brooke Bushs lillebror, var død.
Manden havde brugt AI til at genskabe brorens stemme.
– Han efterlignede min brors stemme og sagde, "jeg er i gang med at køre galt", og så gik telefonen ud, fortæller hun.
Morfaren gik i panik og ringede til Brooke Bush for at fortælle hende, at broren var i fare.
– Jeg troede med det samme, at han var død og kørte rundt for at prøve at finde ham, og han tog ikke telefonen. Jeg finder senere ud af, at det er en svindler, der prøver at få penge ud af min bedstefar ved at ringe og sige, at han er havnet i fængsel sigtet for mord, og han nu mangler penge til at betale kaution, siger Brooke Bush.
Den amerikanske kvinde har delt episoden på sin TikTok-profil for at advare andre mod svindlere, der bruger AI til snyde folk.
Flere kommenterer, at de har haft lignende oplevelser, hvor svindlere har brugt AI til at genskabe stemmer for at få penge.