Kendte30. marts 2023

Sidney Lees stemme er blevet genskabt med kunstig intelligens i ny dokumentar

TV 2 Echo har ved hjælp af kunstig intelligens genskabt den afdøde reality-stjernes stemme for at gøre dokumentaren mere personlig
Sidney Lee gik bort i en alder af blot 43 år. 
Sidney Lees stemme er genskabt ved brug af kunstig intelligens i ny dokumentar.
 Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Inden længe får dokumentaren om afdøde Sidney Lee premiere. Men nogle vil måske undre sig, når filmen først ruller over skærmen.

Det er nemlig Sidney Lee selv, der fortæller historien - sådan lyder det i hvert fald.

TV 2 Echo, som står bag dokumentaren, har ved hjælp af kunstig intelligens genskabt Sidney Lees stemme.

Det skriver TV 2.

Det er ifølge TV 2s faktachef Thomas Breinholdt et forsøg på at gøre programmet mere personligt og give det en autobiografisk følelse.

Og det er ifølge faktachefen helt inde for skiven.

- Selvfølgelig tager vi os nogle kunstneriske friheder. Han starter programmet med at sige, at han ligger under gravstenen, og det er jo en kunstnerisk frihed, vi tager, fordi vi tænker, at hvis han kunne have speaket det selv, før han døde, ville vi tro, at han kunne finde på at sige det, siger Thomas Breinholt til TV 2.

Sidney Lee gik sidste år bort i en alder af blot 43 år. 
Sidney Lee gik sidste år bort i en alder af blot 43 år.
 Foto: Travaini Mario/Ritzau Scanpix

For at gøre speaken så autentisk som muligt er den baseret på research af, hvad reality-stjernen har sagt gennem tiden, og hvad folk tæt på ham mener, at han ville have sagt.

Det er altså ikke sætninger, der reelt er kommet ud af reality-stjernens mund. Men Thomas Breinholt er overbevist om, at Sidney Lee ville have elsket det ideen.

Og han understreger samtidig, at TV 2 har gjort sig mange etiske overvejelser i den forbindelse.

- En af de skarpe regler er, at han kun får lov at sige ting, som han enten har sagt tidligere, eller vi ved på baggrund af vores researchmateriale, var en holdning, han havde, eller som hans nærmeste har fortalt os, at han ville have sagt i dag. Den anden regel var, at forældrene og hans søskende skulle acceptere det.

Ifølge TV 2 Echo kommer dokumentaren til at gå helt tæt på Danmarks første reality-stjerne.

- Kom helt tæt på reality-stjernen Sidney Lee, når vi i dokumentarserien i tre afsnit går bagom berømmelsen, bandanaen og den selvbrunede hud og viser Sidney, som du aldrig har set ham før, har TV 2 Echo tidligere skrevet i en pressemeddelse.

Dokumentaren "Sidney" år premiere på TV 2 Echo og TV 2 Play tirsdag den 11. april.

Sponsoreret indhold