Krimi16. april 2021

Svævefly styrtet ned: Én på hospitalet

Et svævefly er fredag eftermiddag styrtet ned ved Herning. Én person er fragtet på hospitalet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/b4225f51-ef0c-4db6-b2f9-a170ffcafd1f.jpeg
 (Foto: Presse-fotos.dk)

Et svævefly er fredag eftermiddag styrtet ned i Arnborg syd for Herning.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til BT.

Piloten er efterfølgende blevet fløjet på hospitalet i Skejby. Personen var ved bevidsthed efter styrtet, men den nærmere tilstand kendes ikke, oplyser politiet ifølge BT.

Ifølge Ritzau forulykkede flyet, efter det ramte en trætop. Flyet knækkede desuden, da det ramte en mark.

Det forulykkede fly befandt sig efterfølgende på ulykkesstedet, hvor det blev undersøgt nærmere.

Herefter vil svæveflyet blive undersøgt af den såkaldte Havarikommission, der vil forsøge at klarlægge, præcis hvorfor flyet styrtede ned.

Sponsoreret indhold