Krimi9. december 2020

Mand død efter tragisk flystyrt på Fur

En 47-årig mand fra Horsens er død, efter han i sommer var involveret i et flystyrt på Fur
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/flystyrt.jpg
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

47-årige Mikkel Skjerning Gensø fra Horsens var ombord på det fly, der i sommer styrtede ned på Fur. Efter tre måneders indlæggelse er han nu afgået ved døden.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Ulykken skete, da et mindre propelfly var ved at lette fra den lille ø i Limfjorden.

Planen var, at flyet skulle flyve til Billund, men flyet styrtede ned kort efter, det havde forladt landjorden, og brød i brand.

Tre andre passagerer var også ombord på flyet, heriblandt den 47-åriges kone.

Den 47-åriges kone og en anden kvindelig passager døde på stedet, mens den 47-årige og piloten på flyet blev indlagt på Rigshospitalet.

Piloten blev hurtigt erklæret uden for livsfare, men den 47-årige var indlagt i tre måneder, indtil han mandag afgik ved døden.

Ifølge Horsens Folkeblad er Havarikommisionen stadig i færd med at undersøge, hvad årsagen til ulykken var.

Sponsoreret indhold