
Social- og Indenrigsministeriet indkalder til corona-pressemøde
I dag klokken 13 holdes der pressemøde i Social- og Indenrigsministeriet. Det oplyses på Twitter.
- Fire ministre vil tale om de nye, skærpede restriktioner som følge af COVID-19. Der vil også være fokus på indsatsen for at bekæmpe ensomhed og isolation, lyder det på ministeriets hjemmeside.
De fire ministre til pressemødet vil være:
- Social- og indenrigsminister Astrid Krag
- Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil
- Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen
- Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen
Artiklen fortsætter under tweetet
Artiklen fortsætter under billedet

Det er tredje dag i træk, at regeringen indkalder til corona-pressemøde. Foto: Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Søndagens pressemøde kommer i kølvandet af, at statsminister Mette Frederiksen fredag varslede en række skærpede corona-restriktioner, som du kan læse mere om herunder:

Et af tiltagene er blandt andet, at forsamlingsforbuddet sænkes fra 50 til 10 personer.
Desuden beder myndighederne blandt andet om, at man begrænser antallet af personer, som man ses med. Man bør ikke ses med mere end 10 forskellige personer udover ens hustand.