Krimi23. oktober 2020

Skelsættende pressemøde: Sådan bliver den nye virkelighed

Netop nu afholder regeringen pressemøde, hvor der vil blive præsenteret nye restriktioner i forbindelse med den stadig verserende coronavirus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mette_f_5.jpg
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Atter engang kan danskerne se frem til vilde ændringer i hverdagen.

Lige nu holder statsminister Mette Frederiksen pressemøde, hvor de nye coronarestriktioner bliver præsenteret. Det træder i kraft fra mandag den 26. oktober.

Sammenholdet, som vi så i foråret, skal tilbage, meddeler statsministeren:

- Corona er ikke overstået – tværtimod. Den er tilbage med fuld styrke.

- Det vi gør nu, kommer til at afgøre, hvordan hele Danmark kommer igennem efteråret.

De nye restriktioner kommer til at indebære:

- Krav om mundbind udvides blandt andet i storcentre, kulturinstitutioner, og dagligvarebutikker.

Det er desuden fortsat et krav at bære mundbind i offentlig transport, på perroner, i taxier, på færger og deslige.

Derudover præsenterer statministeren yderligere to tiltag:

- Fra på mandag forbyder vi alt salg af alkohol fra klokken 22, lyder det fra statsministeren. Det gælder indtil 2. januar.

- Vi sænker forsamlingsforbuddet fra 50 personer til 10 personer.

Desuden beder myndighederne blandt andet om, at man bekrænser antallet af personer, som man ses med. Man bør ikke ses med mere end 10 forskellige personer udover ens hustand.

Alt sammen for at forhindre, at smitten spreder sig fra omgangskreds til omgangskreds.

Selv om forsamlingsforbuddet ikke gælder i de private hjem, så har direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm alligevel en opfordring:

- Hvis du inviterer gæster ind i dit eget hjem, så hold det til max 10 personer, forklarer han.

Samtidig understreger han dog, at det ikke er et krav, men at det derimod er en måde at nedbringe smitten - og derved et godt råd.

Desuden kommer Statsministeren med en bøn til danskerne:

- Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at føre Danmark gennem denne krise. Jeg beder jer om en til gang, at vi skal, også denne gang, sammen klare os igennem krisen.

Også sundhedsminister Magnus Heunicke kommer med en bøn til danskerne - særligt dem i selvisolation.

Han beder nemlig danskerne om at overholde isolationen og holde sig indendøre, hvis de er smittede, eller hvis der mistanke om smitte.

Samtidig slår han fast, at det ikke kun er ældre og sårbare, der kan risikere at blive ramt:

- Ingen kan vide sig sikre, og alle kan blive ramt af alvorlige senfølger, forklarer Heunicke blandt andet.

Desuden giver sundhedsministeren en status på en kommende coronavaccine og forklarer, at der på nuværende tidspunkt er indgået flere aftaler med virksomheder, der kan levere en vaccine:

- Hvis vaccinerne bliver godkendt, kan alle danskere blive frivilligt vaccineret, meddeler han.

Men hvor farligt er det egentligt at blive smittet med coronavirus?

På nuværende tidspunkt lyder det, at 697 døde MED coronavirus.

Og ifølge Kaare Mølbak viser stikprøver, at cirka 95 procent er døde af en diagnose, der er forenelig med corona.

har varslet

Torsdag var både statsministeren og sundhedsminister Magnus Heunicke i pressen for at gøre opmærksomme på, at det med stor sandsynlighed blev nødvendigt med yderligere restriktioner i forhold til corona.

Fredag slog smittetallet igen rekord, hvor der var 859 tilfælde. Det højeste antal smittede på et døgn nogensinde i Danmark.

Fire personer havde mistet livet med coronavirus, og det samlede antal coronarelaterede dødsfald ligger fredag på 698.

Antallet af indlagte steg med én, og der er således nu 125 personer i alt indlagt med coronavirus.

Heraf ligger 17 på intensiv, mens 12 ligger i respirator med coronavirus.

Sponsoreret indhold