Krimi19 timer siden

Skuddrab i Tingbjerg og eksplosion hos frisør kan hænge sammen

For 12 dage siden blev en 32-årig mand skudt og dræbt i Tingbjerg - få dage senere blev der kastet eksplosiver mod en frisør tæt ved. Sagerne kan have en sammenhæng, lyder det
Der er efterladt blomster på Ruten i Tingbjerg, hvor en ung mand blev skudt og dræbt sidste søndag.
Der er efterladt blomster på Ruten i Tingbjerg, hvor en ung mand blev skudt og dræbt sidste søndag.
 Foto: Presse-fotos

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en fortrolig mail til patrick@sh.dk

LÆS OGSÅ: 32-årig mand dræbt i Tingbjerg: Gerningsmand stadig på fri fod

Sommersolen var endnu ikke gået ned over København, da der sidste søndag indløb flere anmeldelser om et skyderi i bydelen Tingbjerg.

Kort tid efter fandt politi og redning frem til en 32-årig mand, som lå hårdt såret på asfalten i det meget omtalte boligkvarter.

Den 32-årige - som ifølge SE og HØRs oplysninger er en bandeveteran - døde kort tid efter af de alvorlige kvæstelser.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-01/0A0A6221.jpeg
En person blev dræbt, mens to andre unge mænd blev såret af skud i forbindelse med attentatet.
 Foto: Presse-fotos

Natten til mandag fik beboere på Frederikssundsvej så forstyrret deres nattero, da der lød en voldsom eksplosion ved Titos Barbershop i Brønshøj på Frederikssundsvej.

Her viser billeder fra stedet, hvordan politi og beboere i området blev mødt af et smadret indgangsparti, hvor der tydeligvis var kastet en genstand ind i butikken, som herefter er eksploderet.

SE og HØR har siden mandag snakket med flere kilder i det kriminelle miljø, der uafhængigt af hinanden fortæller, at eksplosionen i Brønshøj - der skete få kilometer fra drabsstedet i Tingbjerg - kan hænge sammen med drabet i bydelen.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med eksplosionen, som formentlig skal ses som et signal til den bandegruppering, der huser i Tingbjerg, lyder det. De går under navnet Tingbjerg-grupperingen eller "TGB202".

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-01/DSC_1816.jpeg
Faceden hos frisøren havde taget stor skade i forbindelse med angrebet, hvor der lød en stor eksplosion.
 Foto: Presse-fotos

Københavns Politi har ikke ønsket at kommentere oplysningerne over for SE og HØR, men udtalte i forbindelse med drabet i Tingbjerg, at de mener, at det er banderelateret.

- Vi arbejder ud fra en styrket hypotese, der går på, at det her er et banderelateret skyderi, sagde politiinspektør Tommy Laursen fra Københavns Politi mandag 21. juli - dagen efter drabet på den 32-årige.

SE og HØR har været i kontakt med Københavns Politi, der fortæller, at der fortsat intet nyt er i sagen - der er altså hverken anholdt nogen mistænkte til skuddrabet eller den voldsomme eksplosion.

Sponsoreret indhold