Krimi2. april 2019

Sigtet for ældredrab: Varetægtsfængslet i fire uger, igen

Ved et retsmøde i Københavns Byret blev den 26-årig mand varetægtsfængslet i fire uger igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/81549-548805_1.jpg

Den 26-årige mand, der for tre uger siden blev anholdt på mistanke om drab, fik tirsdag eftermiddag forlænget sin varetægtsfængsling i fire uger.

Det afgjorde en dommer i Københavns Byret. Men der gik ikke lang tid, inden pressen fik marchordre fra retsmødet af dommeren.

Med på et videolink fra fængslet sad den 26-årige mand iført en blå skjorte sammen med sin forsvarer og lyttede til dommeren.

En samlet presse protesterede mod, at anklageren ville have lukkede døre i sagen, hvor den 26-årige mand er sigtet for tre mord på en ældre mennesker.

Nyt kriminalitet

Anklagemyndigheden ville ikke risikere, at vidner bliver unødvendigt påvirket.

- Efterforskningen er fortsat på et indledende stadig, argumenterede senioranklager Søren Harbo.

Dommeren skulle tage stilling til, om manden forsat skulle sidde varetægtsfængslet i sagen.

Efter 45 minutters retsmøde kunne dommeren oplyse, at manden, der er af afrikansk afstamning, forsat skal sidde fængslet i fire uger indtil den 30. april.

Begrundelsen var, at man frygtede, at han på fri fod kunne begå ny kriminalitet af samme art.

kvalt

Til at starte med sigtede Københavns politi den 26-årige for et enkelt rovmord på en 81-årige kvinde i en lejlighed på Østerbro.

Under fængslingen er han så blevet sigtet for to yderligere drab på ældre mennesker i det samme boligområde.

Det var drabet på den første 81-årige kvinde, der fik alarmklokkerne til at ringe, efter en pårørende gjorde politiet opmærksom på, at hendes kreditkort var blevet misbrugt.

Samtidig henvendte også flere beboere i området sig til politiet og fortalte, at de havde undret sig over flere andre dødsfald.

Da fandt politiet frem til to ofre mere. På et pressemøde 15. marts offentliggjorde politiet, at han var blevet sigtet for yderligere to drab på en 80-årig mand og en 83-årig kvinde.

Ligesom den 81-årige kvinde var manden også blevet kvalt. Det sidste offer var allerede blevet kreemeret, men også det kreditkort var blevet misbrugt.

Fra start har den sigtede mand nægtet sig skyldig i alle anklager.

Ekstra Bladet har tidligere afsløret, at manden i forvejen var dømt for voldtægt af en ung pige og drabsforsøg og forsøg på voldtægt på en anden kvinde.

B.T. fortalte dog, at han i den seneste tid har været at finde i det danske musikmiljø.

Sponsoreret indhold