Krimi31. oktober 2019

Sarah Amalie truet med kniv i sin lejlighed

Realitybaben Sarah Amalie havde onsdag aften en ubehagelig oplevelse, da hun blev truet med kniv i sin egen lejlighed
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190525_kh_bu6q2818_1.jpg
 Foto: Krestine Havemann

Realitybaben Sarah Amalie, der var med i den seneste sæson af "Ex on the Beach", blev onsdag aften truet med kniv i sin lejlighed i Københavns Sydhavn.

Sarah Amalie forklarer til SE og HØR, at episoden skete, da hun kom hjem fra arbejde onsdag aften.

Her havde hendes tidligere roommate, Julie Melsen, indtaget lejligheden sammen med flere af hendes venner.

- Der lignede lort, fordi Julie havde sine tabervenner med hjemme. Hun havde skidt hele lokummet til. Allerede der blev jeg sur på hende. Jeg var i chok.

Derefter udviklede stemningen sig hurtigt ubehageligt.

- Bølgerne begynder at gå højt og vi går og råber af hinanden og kalder hinanden diverse ting. Det var ren børnehave, fortæller Sarah Amalie til SE og HØR.

Ifølge Sarah Amalie udviklede det sig ekstra ubehageligt, da en af Julie Melsens venner trak en kniv.

- Han holder den mod mit lår, imens han står og skriger mig ind i mit ansigt. Han truer med at smadre mig og smadre min lejlighed, fortæller Sarah Amalie.

Det ender dog med, at Julie Melsen får stoppet optrinnet.

- Julie, der har spillet noget så smart overfor mig, hun siger til sin kammerat at han skal stoppe og det ikke er det værd.

Københavns Politi oplyser til SE og HØR, at de sent onsdag eftermiddag fik en anmeldelse om en episode i Københavns Sydhavn.

Det skulle være i forbindelse med en flytning fra en lejlighed, at en person med en hobbykniv i hånden truede en anden person.

Politiet oplyser samtidig til SE og HØR, at der endnu ikke er nogen anholdte eller sigtede i sagen.

Sarah Amalie i chok

Dagen derpå er Sarah Amalie i chok.

- Jeg tror ikke rigtigt at jeg har registreret det før i dag. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagerer, fortæller Sarah Amalie til SE og HØR og fortsætter:

- Det har virkelig ramt mig her til morgen.

- I dag har jeg virkelig bare en ægte lortedag, jeg har lyst til at tude og skrige og har lyst til at fortælle hele verden, hvor forfærdelig hun er, afslutter Sarah Amalie.

Sponsoreret indhold