Krimi21. september 2025

Rockerveteranen René Nøddeskov Ludvigsen i problemer: Kan ende på en lille knallert

Rockere er synonymet med motorcykler - men det har formentlig været problematisk for Hells Angels-veteranen "Ludvig" at køre på motorcykel de seneste år
Til venstre ses den mangeårige Hells Angels-rocker René Nøddeskov Ludvigsen. I næste uge risikerer han at miste sit kørekort - hvilket kan gøre livet som rocker besværligt.
Til venstre ses den mangeårige Hells Angels-rocker René Nøddeskov Ludvigsen. I næste uge risikerer han at miste sit kørekort - hvilket kan gøre livet som rocker besværligt.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Levakovic-medlemmer i Tivoli: - "stjal med arme og ben" ifølge politiet

I 1986 fik René Nøddeskov Ludvigsen 16 års fængsel for drabet på Bullshit præsidenten "Høvding" på Christiania.

Nu - næsten 40 år efter den brutale nedskydning på Christiania - skal rockerveteranen igen en tur i retten.

Denne gang i en væsentligt mindre alvorlig sag, men ikke desto mindre alvorlig for en rocker.

Anklagemyndigheden går nemlig efter at fratage Hells Angels-rockeren hans kørekort for narkokørsel - ender han med at blive dømt, må han fremover nøjes med en knallert, hvis han skal køre motordrevet på to hjul.

Det fremgår af anklageskriftet, som SE og HØR har fået indsigt i.

Faktisk har "Ludvig", som han bliver kaldt, været henvist til knallert eller offentlig transport siden maj 2023, hvor han fik inddraget førerretten midlertidigt, fremgår det af anklageskriftet.

Rene Nøddeskov Ludvigsen også kaldet "Ludvig" ved Hells Angels rocker Stefan "Stella" Ranjith Pedersen begraves fra Sankt Andreas Kirke , Hadsundvej 81, 8930 Randers af sin søster Præst Eva Pedersen fra Hinnerup
René Nøddeskov Ludvigsen, også kendt som "Ludvig", har været medlem af den danske gren af Hells Angels siden slutfirserne.
 Foto: Bonnerup Claus/Ritzau Scanpix

Påvirket af kokain og THC ved færgeleje

Sagen mod den mangeårige Hells Angels-rocker begyndte 29. april omkring klokken 17.30 ved færgelejet i Rødby.

Her var "Ludvig" ved at køre af færgen i en personbil, da han blev mødt af politiet i det såkaldte indrejsefelt.

Af uvisse årsager endte betjentene med at tage en narkotest på den 63-årige rockerveteran - og det var med god grund.

En senere blodprøve har ifølge politiet vist, at René Nøddeskov Ludvigsen var påvirket af både kokain og THC, da han blev stoppet.

Anklagemyndigheden ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har derfor nedlagt påstand om bødestraf og ubetinget frakendelse af rockerens kørekort, viser anklageskriftet.

Det mangeårige Hells Angels-medlem kan altså se frem til at skulle bruge mere tid i offentlig transport, eller eventuelt en lille knallert - som han stadig vil have førerret til, selv hvis han ender med at blive dømt ved Retten i Nykøbing Falster i næste uge.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra René Nøddeskov Ludvigsens advokat, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-19/19831129-101106-5-1920x2847web.jpg
38-årige Anker Walther Marcus var præsident for rockergruppen Bullshit MC, da han blev skudt i hovedet og på kroppen i de tidlige morgentimer på Café Nemoland på Christiania.
 Foto: Jørgen Sperling/Ritzau Scanpix

Slog Bullshit-præsident ihjel

21. december 1985 bevægede René Nøddeskov Ludvigsen og Ole Bonnesen Nielsen sig ind på Christiania en tidlig morgen.

Begge mænd var på daværende tidspunkt medlemmer af grupperingen Black Sheep, som var en støttegruppe til Hells Angels, der på det tidspunkt lå i en blodig krig med fjenderne fra Bullshit MC.

Klokken 04.45 blev 38-årige Walther Marcus - også kaldet Høvding - dræbt af hele otte skud fra en 9mm pistol på værtshuset Café Nemoland.

I samme ombæring mistede en 20-årig christianit livet, da han blev ramt af en kugle i munden. Han døde på stedet.

"Ludvig" og "Ole Ost" endte begge med at blive idømt 16 års fængsel for drabet, som af anklageren blev kaldt en ren likvidering.

Ifølge de to dømte - der siden blev medlemmer af Hells Angels - skød de "Høvding" i selvforsvar, fordi den store rocker selv trak et våben.

"Ludvig" har siden været medlem af Danmarks første internationale rockerklub, Hells Angels, mens "Ole Ost" i 2013 meldte sig ind i den nye rockerklub Satudarah - der siden har taget navneforandring til Comanches.

Begge endte de med at afsone deres fængselsdom på 16 år for drabet på "Høvding".

Sponsoreret indhold