Krimi22. september 2025

Reality-influencer tiltalt med datter i vild sag: Vold, trusler, våben og narkokørsel

En tidligere reality-deltager og nu influencer anklages for blandt andet flere voldsepisoder, alvorlige trusler og besiddelse af våben - hendes datter er også tiltalt i sagen
Britain's Prime Minister Rishi Sunak holds a machete seized from knife attacks during a visit to the Kilburn police station, northwest of London, on August 30, 2023. JUSTIN TALLIS / POOL / AFP
En machete er en stor kniv - den har de seneste år vundet stort indpas hos de kriminelle inden for Danmarks grænser, hvor der er blevet begået flere voldsomme overfald med den store kniv. Nu er det en reality-influencer, som er anklaget for trusler med en machete. OBS: Arkivfoto.
 Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til patrick@sh.dk

LÆS OGSÅ: Rockerveteranen "Ludvig" i problemer: Kan ende på en lille knallert

De fleste rejser til Thailand og tager gode minder og souvenirs med hjem.

Det kan en dansk tidligere reality-deltager også have gjort - men hun har efterfølgende også fået tre anklager på nakken om vold begået i ferieparadiset Krabi.

Kvinden - som tidligere har gjort sig i reality-programmer - er derudover også tiltalt for flere andre forhold, der blandt andet indeholder alvorlige trusler, narkokørsel, besiddelse af en machete og et aluminiumsbat samt et forhold, hvor hun er anklaget med sin datter.

Det fremgår af anklageskriftets ni forskellige forhold, som SE og HØR har fået aktindsigt i.

Truede med vold på TikTok: Anklaget for voldsorgie tre dage senere

De mange anklager mod den tidligere reality-deltager starter 20. april 2023, hvor hun ifølge politiet kom med meget alvorlige trusler på det sociale medie TikTok.

- Det der med at slå ihjel, det kan jeg gøre, når jeg kommer til Thailand, udtalte influenceren, der har mange tusinde følgere på for eksempel TikTok, henvendt til en forurettet person i sagen - som hun ifølge politiet senere fandt i Thailand. Det vender vi tilbage til.

For tre dage senere - 23. april 2023 - var influenceren ifølge politiet ankommet til det asiatiske land.

Her formåede kvinden angiveligt at begå tre voldsforhold mod tre forskellige ofre.

This picture taken on November 21, 2023 shows tourists relaxing on Krabi's Ao Nang beach. Candida NG / AFP
Et stenkast fra den smukke strand i Ao Nang begik den tidligere reality-deltager ifølge politiet et voldeligt overfald. Det ene overfald fandt sted på et hotel, der ligger blot få minutters gågang fra den smukke strand.
 Foto: Candida Ng/AFP/Ritzau Scanpix

Omkring klokken 19 overfaldt hun ifølge anklageskriftet den forurettede i sagen med et knytnæveslag i ansigtet og et skub, da de var på en ukendt bar i Krabi i Thailand.

Klokken 20.30 fandt den tidligere reality-deltager angiveligt den person, som hun er tiltalt for at have truet med at ville slå ihjel på TikTok.

Ifølge ordensmagten bed influenceren offeret i venstre underarm på en ukendt bar i ferieparadiset.

Det sidste overfald fandt ifølge politiet sted klokken 23.55 på et hotel i Krabi, hvor den tidligere reality-deltager angiveligt slog et tredje offer i hovedet og i brystet med knyttet hånd, inden hun tog kvælertag på den forurettede, lyder de alvorlige anklager.

Tiltalt med datter - delte private forhold, blandt andet afføring

Den tidligere reality-deltager er ikke alene om at være tiltalt i det forholdsvis omfattende anklageskrift.

Det er hendes datter nemlig ligeledes.

Datteren er dog kun tiltalt i et enkelt forhold - brud på straffelovens §264d - som ifølge politiet blev begået i forening, efter forudgående aftale eller i fælles forståelse med moren, hvor de sammen delte en andens private forhold med en bredere offentlighed.

Det skete angiveligt samme dag - 23. april 2023 - som det ovenover beskrevne voldsorgie, og offeret er forurettede X - og er altså den samme person som i sagens første voldsforhold.

Ifølge politiet gik influencer-moren og datteren live på det sociale medie TikTok, hvor de flere gange omtalte offerets navn og adresse, ligesom de angiveligt viste en video, hvor den forurettede X blev overfaldet.

Det er uvist, om der er tale om reality-deltagerens påståede overfald på offeret.

Delte video med offers afføring

Influencer-moren er også tiltalt i et andet forhold vedrørende brud på straffelovens §264d, der handler om at dele en anden persons private forhold med en bredere offentlighed.

4. oktober 2023 gik den tidligere reality-deltager angiveligt på TikTok, hvor hun delte en video, hvor hun havde en skriftlig samtale med den fjerde forurettede i sagen.

Undervejs i videoen dukkede der angiveligt et billede op, hvor man kan se den forurettedes afføring - hvilket ifølge politiet er et brud på straffelovens §264d.

Truede med machete og alubat på TikTok: - Man kan selvfølgelig også bare tage hele hovedet

De alvorlige anklager stopper dog ikke her - for ifølge politiet kom den tidligere reality-deltager igen med særdeles alvorlige trusler, da hun 13. juli sidste år igen gik på TikTok.

- Hvis nu F kom, så kunne man bruge denne metode, lød det angiveligt, inden hun fremviste en machete og et aluminiumsbat frem for følgerne på TikTok, hvorefter hun ifølge politiet udtalte:

- Man kan selvfølgelig også bare tage hele hovedet, og jeg vil selvfølgelig sørge for at han slår først, så det er i nødværge, skulle influenceren angiveligt have udtalt, fremgår det af anklageskriftet.

De alvorlige trusler blev tilsyneladende anmeldt til politiet, for kort efter kom ordensmagten på besøg hos den tiltalte kvinde.

Her fandt politiet en machete og et aluminiumsbat, hvorfor den tidligere reality-deltager også er anklaget for brud på våbenbekendtgørelsen.

Cannabis leaf in the garden farm, Cannabis plant tree planting on pot with hand, Hemp leaves marijuana seed tree grows for THC CBD herbs food and medical
Den tidligere reality-deltager er også tiltalt for at have sat sig bag rattet påvirket af THC, der er det aktive stof i cannabis. Ifølge politiet kørte hun påvirket 24. juli forrige år, da hun blev stoppet i en bil på Sydsjælland.
 Foto: Colourbox

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf, hvis influenceren bliver kendt skyldig i den omfattende sag - ligesom de går efter at fratage kvinden sit kørekort, hvis hun bliver kendt skyldig i narkokørsel.

SE og HØR har forsøgt at række ud til den tiltalte tidligere reality-deltager og hendes advokat, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.

Sponsoreret indhold