Politiet efterlyser 25-årig: Trampede på 15-årig og stak jævnaldrende ned

LÆS OGSÅ: Ung kvinde truet med at blive skudt af rapperen Jamaika: - Han blev faktisk ked af det
22. marts blev en 15-årig dreng brutalt overfaldet i Ringsted, da en mistænkt gerningsmand sparkede og trampede teenageren i hovedet.
Efterfølgende blev teenageren truet med en våbenlignende genstand, skriver politiet.
Derfor efterlyses den mistænkte gerningsmand - en 25-årig mand - nu af Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Den nu efterlyste er derudover også mistænkt for at have stukket en jævnaldrende person med en kniv i en anden sag.
Politiet har forsøgt at finde frem til den 25-årige, som de opfordrer til at melde sig sig.
Han beskrives som:
25 år gammel, 180 centimeter høj, muskuløs af bygning, mørk i huden, kort sort hår og hageskæg.
Han er muligvis iført briller med farveskiftende glas.
Politiet kan kontaktes med oplysninger på telefon 114.