
Pizzeria-ejer sigtet for manglende mundbind
Siden den 19. september har der været et landsdækkende krav om at bære mundbind på caféer, barer eller restauranter. Mundbindskravet gælder, hvis man står op.
Det er dog ikke alle, der har taget de regler til efterretning: TV 2 ØST skriver, at en pizzeria-ejer i Næstved tirsdag aften blev sigtet for at overtræde de nye coronarestriktioner vedrørende mundbind.
- En pizzaejer blev sigtet for, at der blandt personalet blandt andet ikke blev båret mundbind, fortæller Henrik Carlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV 2 ØST.
Artiklen fortsætter under billedet

Både ansatte og gæster skal bære mundbind på caféer, barer og restauranter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Efterfølgende har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi meldt ud på Twitter, at de holder øje med, om reglerne bliver overholdt - og de griber ind, hvis det ikke er tilfældet.
- Husk mundbindet, hvis du skal på på restaurant, café, bar eller andre serveringssteder. Alle gæster og ansatte skal bære mundbind medmindre de sidder ned. Vi holder øje med om reglerne bliver overholdt og har i dag sigtet en pizzaejer for bla. manglende mundbind, lyder meldingen på det sociale medie.
Artiklen fortsætter under tweetet

