Krimi29. september 2020

Fuld mand anholdt: Hostede forbipasserende i hovedet og råbte "corona"

En 45-årig mand blev søndag anholdt, fordi han hostede tilfældige forbipasserende i hovedet ved Musikhuset i Aarhus
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En række personer i Aarhus fik sig en ubehagelig oplevelse, da de søndag gik forbi Musikhuset i smilets by.

En fuld mand tog fat i flere personer, der tilfældigt gik forbi ham, hostede dem i hovedet og råbte "corona". Det skriver TV 2 ØSTJYLLAND.

En vagt var vaks og tilkaldte politiet. Lovens lange arm fandt manden ved banegården, hvor han havde sat sig med en øl.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200917-192408-3-1890x1890we.jpg
 Foto: Kim Haugaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Det var foran musikhuset i Aarhus, at optrinnet fandt sted. Foto: Kim Haugaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Betjentene konstaterede på stedet, at den 45-årige mand var kraftigt påvirket af alkohol. Han blev anholdt og er nu sigtet for vold. Betjentene foretog anholdelsen med mundbind på, da der er krav om at bære mundbind i banegårde.

Politiet er ikke klar over, om manden rent faktisk var smittet med coronavirus.

- Politiet har ikke bemyndigelse til at tvangsteste personer, men vi opfordrer de personer, der er blevet hostet på til at lade sig teste, hvis de frygter, de kan være udsat for smitte, siger en talsperson for Østjyllands Politi til TV 2 ØSTJYLLAND.

Sponsoreret indhold