Papprins og pusher? Marius Borg-Høiby anklages for narkosalg ved kongeslot

LÆS OGSÅ: Papprinsen Marius Borg Høiby var på sexklub inden overgreb
- Midt på Oslos hovedgade - der leder op til kongens slot - stod kronprinsesse Mette-Martis ældste søn og solgte poser med kokain.
Sådan lyder de voldsomme anklager mod den 28-årige papprins i bogen "Hvide striber, sorte får", der udkom mandag.
De vilde observationer kom da heller ikke fra hvem som helst, men fra betjente i området, der holdt øje med det lokale narkosalg, skriver norsk SE og HØR.
De små poser skal angiveligt have skiftet hænder på Karl Johans Gate, der leder direkte op til Det Kongelige Slot i Oslo - der er Norges pendant til Amalienborg Slot, hvor de danske kongelige bor.
Marius Borg-Høiby er i forvejen en herre i problemer - til februar næste år tager han plads på anklagebænken ved byretten i Oslo, hvor han er tiltalt i en sag med 32 tiltalepunkter om blandt andet adskillige voldtægtsforhold.

Og selv om pseudoprinsen har rigeligt på sin tallerken af voldsomme og chokerende afsløringer, så får de nye fortællinger alligevel flere til at spærre øjnene ekstra op.
- Forestil dig paraden til Slottet 17. maj, hvor hele kongefamilien står og vinker.
- På samme strækning skal sønnen til dronningen have stået og solgt kokain. Det er næsten for utroligt til at være sandt, udtaler Caroline Vagle, der er kongehusekspert hos SE og HØR-Norge.
Marius Borg-Høiby skal for retten 3. februar næste år, hvor han blandt andet anklages for adskillige forhold om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, vold og hærværkt.