Krimi20. august 2019

Nyt i sag om angivelig voldtægt: Ronaldo betalte millionbeløb til anklager

Fodboldstjernen indrømmer offentligt, at han har betalt et stort beløb til en kvinde, der har anklaget ham for voldtægt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega294502_001.jpg
 Foto: MEGA

Retsdokumenter fra sagen om kvinden, der anklager Cristiano Ronaldo for at have voldtaget hende, viser, at fodboldstjernen indrømmer at have betalt 375.000 dollars, eller hvad der svarer til 2,5 millioner kroner for at få hende til at holde sig væk fra medierne.

Voldtægten skulle angiveligt have fundet sted i Las Vegas i 2009, fortæller amerikaner og tidligere model Kathryn Mayorga.

I dokumenterne, som TMZ har set, står der også, at Cristiano Ronaldo understreger, at det, at han har betalt hende det store beløb, ikke er ensbetydende med, at han erklærer sig skyldig i voldtægt.

Fodboldstjernen har hele tiden erklæret sig uskyldig, men indholdet af de nye dokumenter er første gang, han indrømmer at have betalt anklageren i 2010.

- Hr. Ronaldo betalte 375.000 dollars og begge parter var enige om at være bundet af tavshedspligt, lyder det i retsdokumenterne.

Det er #MeToo-bølgen, der har fået Kathryn Mayorga til alligevel at anklage fodboldstjernen for voldtægt. Den skulle have fundet sted på et hotelværelse i Las Vegas, efter de to havde mødtes på en natklub.

Da anklagerne for første gang dukkede op i oktober sidste år, nægtede fodboldspilleren sig skyldig via sin agent.

- Anklagerneer falske, og Cristiano Ronaldo vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at reagere på dem. En anklage om voldtægt er ulækker og skandaløs, og han vil ikke tillade, at den hænger over hans omdømme, lød det dengang.

Voldtægtssagen havde stået stille i flere måneder, da der i maj i år var et gennembrud for de amerikanske efterforskere.

De havde nemlig ikke kunnet finde Cristiano Ronaldo, og derfor kunne han heller ikke få overdraget retspapirerne og indkaldelsen til retten i Las Vegas.

I juli kunne stjernen ånde lettet op, da retssagen helt er blevet pillet af plakaten, fordi man ikke kunne bevise, at han havde gjort det.

Sponsoreret indhold