Krimi5. maj 2022

Nye grusomme detaljer om mor angrebet af hunde: – De spiste hende levende

I slutningen af marts måtte den blot 38-årige amerikanske kvinde Kyleen Waltman lade begge sine arme blive amputeret, efter hun blev voldsomt angrebet af tre løse hunde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kyleen_waltman.jpg
 Foto: GoFundMe

Det var et grusomt syn, der mødte en amerikansk mand, der den 21. marts fandt den 38-årige mor til tre Kyleen Waltman liggende i grøft, mens tre store hunde gjorde deres for at bide løs i hende.

Angrebet var så voldsomt, at Waltman endte med at besvime i den grøft, hvor de havde slæbt hende hen.

Hundene, hvoraf to af dem var pitbulls, fortsatte dog med at “spise hende levende”, mens de skiftedes til at rive huden af hende og i sidste ende efterlod hende med et synligt kranie.

Til alt held kom den lokale farmer Avery Presley forbi, og han besluttede hurtigt af affyre sin pistol mod himlen, hvilket skræmte hundene nok til at slippe deres bytte og løbe væk fra stedet.

Men da Waltman endelig ankom på hospitalet, var det dog ikke meget af hende, der stod til at redde.

Hurtigt besluttede lægerne, at de var nødsaget til at amputere begge hendes arme.

Siden har hun undergået intet mindre end 13 operationer, og hun mangler i dag en stor del af sin tyktarm, hun har ikke mulighed for at tale, og lægerne frygter, at de også må fjerne hendes ben, der fortsat er ramt af en svær infektion.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/kyleen_waltman_1.jpg
 Foto: GoFundMe (Amy Wynne)

Kyleen Waltman er bundet til hospitalssengen, mens hun kæmper for sit liv. Foto: GoFundMe (Amy Wynne)

Det fortæller Waltmans søster, Amy Wynne, 41, i et nyt interview med Daily Mail.

– De skalperede hende, vi kunne se hendes kranie, og de rev hendes ene øjenlåg af. De efterlod et hul i hendes venstre kind, og de spiste huden på hendes inderlår og arme, lyder det grusomt fra søsteren til det britiske medie.

Ifølge søsteren, der jævnligt opdaterer Waltmans GoFundMe-side, har Waltman fået over 100 sting i panden og mindst 90 sting bag på hendes hoved.

– Hun døde næsten tre gange. Først i ambulancen, så i helikopteren, og da de opererede hende. Men hun er i live.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/kyleen_waltman_2.jpg
 Foto: GoFundMe (Amy Wynne)

Hundene bed hul ind til Kyleens kranie. Foto: GoFundMe (Amy Wynne)

Waltman, der fortsat er bundet til hospitalssengen, er lige nu i dialyse, mens hun skal leve resten af sit liv med stomi og uden sit eget stemmebånd.

I stedet skal hun snakke gennem et stemmegenereret system.

– Men ved Guds nåde har hun ikke fået nogen skader på hjernen, fortæller søsteren videre.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/kyleen_waltman_3.jpg
 Foto: GoFundMe (Amy Wynne)

Den første tid på hospitalet vidste ingen, om Kyleen ville overleve de livstruende skader. Foto: GoFundMe (Amy Wynne)

Risikerer fængselsstraf

Hundenes ejer, Justin Minor, blev løsladt mod en 15.000 dollars stor kaution i sidste måned, men han står fortsat overfor en mulig fængselsstraf.

Ifølge Kyleens søster skulle han torsdag under sin høring have sagt, at “hundene gjorde præcis, hvad de skulle. De var trænet til at angribe og slå ihjel”.

Minor er lige nu en fri mand, og det vides endnu ikke, hvilken bøde eller straf, han kommer til at skulle se i øjnene, når hans sag sendes for en dommer, skriver det britiske medie.

Sponsoreret indhold