Nye detaljer om fange på flugt: Tatovering afslører støtte til racistisk gruppe

Den efterlyste indsatte Casey White, der fredag flygtede sammen med en kvindelig fængselsbetjent, sættes nu i relation til en højreekstrem bande.
US Marshals Service har nemlig offentliggjort billeder af Casey Whites tatoveringer, som afslører flere symboler, der kan associeres med højreorienteret ekstremisme og fængselsbanden Southern Brotherhood, der holder til i Alabama.
Det skriver New York Post.
Tatoveringerne viser blandt andet et sydstatsflag, og bandens "våbenskjold", der består af flere symboler, der kan forbindes med nazisme.
Casey White er dømt for at have dræbt en 58-årig kvinde.
Ifølge Caseys mor Connie White, bliver der tegnet et billede af Casey White, som ikke passer.
Artiklen fortsætter efter billedet...

Sydstatsfalget sidder på Casey Whites ryg. Foto: U.S. Marshall Service
Hun mener, at hendes søn er uskyldig, og ikke det monster, som han præsenteres som.
- Jeg aner bare ikke, hvorfor de har malet ham som et monster, sagde hun.
Fængselsbetjenten Vicki White, der ikke er relateret til Casey White, hentede den indsatte i en bil på hendes sidste arbejdsdag.
Hun havde meddelt, at hun ville køre ham til en mentalundersøgelse.
Da de to ikke var tilbage klokken 15.30 blev Casey White meldt savnet.
Politiet efterlyser stadig spor, der kan fører dem til de to eftersøgte.