Krimi3. maj 2022

Vild sag: Indsat og fængselsbetjent mistænkt for at flygte sammen

Politi tror, at en fængselsbetjent og en indsat sammen har orkestreret en flugtplan fra et fængsel i Alabama
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220502-225957-6-1600x1066we.jpg
 Foto: Lauderdale County Sheriffs Office/New York Times/Ritzau Scanpix

Politiet i Alabama leder efter en indsat, der er flygtet fra et fængsel i den amerikanske delstat, og en kvindelig fængselsbetjent, der muligvis har hjulpet ham med at flygte.

Det skriver BBC.

Den indsatte ved navn Casey White og betjenten Vicki White blev sidst set fredag morgen.

Selv om de to har samme efternavn, er de ikke beslægtede.

Den kvindelige betjent havde oplyst, at hun ville tage den indsatte til en mentalundersøgelse.

Men efterfølgende står det klart for politiet, at der ikke var nogen planer om sådan en undersøgelse.

Derfor tror politiet nu, at Vicki White hjalp den indsatte med at flygte.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/politifoto.jpg
 Politifoto

Her ses Casey White, mens han stadig var i myndighedernes varetægt. Politifoto

På et pressemøde fredag bemærkede den lokale sherif Rick Singleton, at Vicki White måneden forinden havde solgt sit hus.

Fredag - den dag hvor begge forsvandt - var Vicki Whites sidste arbejdsdag.

Vicki White forlod detentionen med Casey White klokken 09.30 fredag. Hun fortalte kolleger, at hun ville aflevere den indsatte i en retsbygning til en mentalundersøgelse.

Men da de ankom til retsbygningen, sagde Vicki White, at hun blev dårlig og ville søge lægehjælp.

Myndighederne mener nu, at dette var en del af flugtplanen. Kort efter klokken 11.00 blev hendes bil fundet på en parkeringsplads ved et indkøbscenter.

Omkring klokken 15.30 opdagede fængselsbetjente, at Casey White ikke var kommet tilbage til sin celle, og han blev derfor meldt savnet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/politifoto_2.jpg
 Politifoto

Vicki White var indtil sin forsvinden anerkendt som en dygtig og betroet fængselsbetjent. Den tillid er nu vendt til mistanken om, at hun har hjulpet med en fangeflugt. Politifoto

Selv om politiet mener, at flugten er nøje planlagt, kender politiet ikke de nøjagtige omstændigheder, ligesom det også er uklart, hvad Vicki Whites rolle har været.

- Om hun har gjort det frivillig eller er blevet tvunget til det på den ene eller anden måde, er vi ikke sikre på, siger sherif Rick Singleton ifølge BBC.

Amerikansk politi har udloddet en dusør på 10.000 dollar for information, der kan føre til anholdelse af Casey White og Vicki White.

Myndighederne advarer desuden om, at Casey White bør betragtes som "bevæbnet og ekstremt farlig", da han muligvis har adgang til betjentens pistol.

Casey White er tiltalt for et drab begået i 2020. Han har erklæret sig skyldig og afventer en retssag.

White har planlagt at flygte fra fængslet tidligere ifølge sheriffen, men han blev opdaget. Hans plan dengang indebar at tage et gidsel.

Myndighederne vil gennemgå videooptagelser og telefonopkald for at finde ud at, om Vicki White havde et forhold til den indsatte, inden flugten fandt sted.

Vicki White har arbejdet som fængselsbetjent i 25 år. Hun havde blandt andet ansvaret for at arrangere transport til retsbygningen.

White blev desuden betragtet som en "eksemplarisk" medarbejder, fortæller sheriffen.

Sponsoreret indhold