Annonce
Krimi13. jun. 2025 (opd. 13. jun. 2025)

Ny rapport: Mænd bliver oftere dræbt i trafikken

Mandlige trafikanter udgjorde endnu en gang den største andel af tilskadekomne i 2024, viser ny rapport.
Af: Ritzau
Tåge på motorvejen ved Korsør, fredag den 8. marts 2024.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Det er oftest mænd, der mister livet i trafikken.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Dansk prisvindende filminstruktør med vild for- og nutid tiltalt: Kørte påvirket og uden kørekort

Tre ud af fire, der dræbes i trafikken, er mænd.

Det viser Vejdirektoratets årsrapport om trafikulykker i 2024, som er udkommet fredag.

Tendensen har været den samme over en længere årrække, hvor der hvert år har været stort set den samme fordeling mellem dræbte mænd og kvinder i trafikulykker.

- Det er ingen overraskelse, at mænd er overrepræsenteret i ulykkerne. Hvad der måske kan være mere overraskende, er, at det ikke bare skyldes, at mænd bruger mere tid i trafikken, skriver Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.

- Vi ved, at forskellen blandt andet skyldes en højere risikovillighed hos mandlige trafikanter

Annonce

Mandlige trafikanter udgjorde også den største andel af tilskadekomne i 2024.

Tallene beretter om en ulighed, der er vigtig at have for øje, siger Marianne Foldberg Steffensen.

- Tallene i den seneste årsrapport vidner om, at der er tale om en reel ulighed mellem kønnene, som er vigtig at have i baghovedet for alle, der arbejder på at forbedre trafiksikkerheden

Annonce

Rapporten beskriver yderligere, at der i 2024 var en stigning i alvorlige ulykker på landevejene involverende fodgængere, cyklister og knallertkørere. Antallet af disse ulykker steg i 2024 med mellem 16 og 20 procent.

I alt mistede 145 personer livet i trafikken i 2024, hvilket er det næstlaveste antal målt i den årlige rapport.

I perioden fra 2019-2023 var der i gennemsnit 162 trafikdræbte per år. De 145 dræbte i 2024 svarer til et fald på 10 procent i forhold til gennemsnittet for de foregående fem år.

Annonce

Sammenlagt blev der kørt 0,4 procent flere kilometer på de danske veje end året før, fremgår det af rapporten. I alt kom 2374 personer til skade, fordelt på 1526 alvorligt tilskadekomne og 848 lettere tilskadekomne.

Rapportens tal bygger på de ulykker, som politiet registrerer.

Annonce

Sponsoreret indhold