Krimi26. juli 2022

Nu taler stenrig familie: Ikke Jacks skyld at han døde

Britisk familie og vennerne afviser udlægningen af tragisk helikopterulykke i Grækenland - 22-årig mand gjorde, hvad han fik besked på, siger de. Nej, han har selv skylden, siger myndighederne
Ung brite død i helikopter
Her ses de fire venner og den eneste far kort før ulykken. Det er den afdøde i den røde cirkel.
 Privatfoto

Mystikken vokser om det tragiske dødsfald, der tidligt mandag morgen ramte en meget rig britisk familie.

Her blev den 22-årige Jack Fenton dræbt på stedet, da han gik direkte ind i de små rotorer, der sad på enden af den helikopter, han og ter venner netop var landet med i lufthavn tæt på Athen.

Men nu står både familie og venner frem i sagen, som de mener er blevet udlagt helt forkert.

Flere lokale og britiske medier har nemlig fortalt, at Jacks søster og hans forældre var med på turen. Familien siger derimod, at de var hjemme i England.

Det var i stedet faderen til en af Jacks venner, som var den voksne på turen, hvor søsteren angiveligt heller ikke var med, hvilket tidligere er kommet frem.

Ung brite dræbt i helikopter
Her ses den unge mand sammen med sin far.
 Privatfoto

Myndigheder: Han ignorerede advarsler

Det værste er ifølge familien dog, at græsk politi og de lokale luftfartsmyndigheder mistænker Jack for at være skyld i sin egen død.

- Han havde en telefon til øret og ignorerede de ansatte på jorden

Ioannis Kandyllis, ansvarlig for undersøgelsen

Måske fordi han ville have en selfie ved helikopteren.

- Alle fire passagerer havde forladt helikopteren og var eskorteret til loungen, udtaler Ioannis Kandyllis, der står i spidsen for undersøgelsen, til The Sun.

- Men da de var i loungen, forlod offeret (Jack Fenton, red.) stedet og bevægede sig hurtigt tilbage mod helikopteren.

- Vidner har fortalt, at han havde en telefon til øret og ignorerede de ansatte på jorden, der råbte "stop - stop" til ham.

Ung brite dræbt i helikopter
Jack Fenton og hans mor var ikke sammen, da ulykken skete.
 Privatfoto

Vennen: Totalt usandt

Den udlægning er vennen, 20-årige Jack Stanton-Gleaves, lodret uenig i. Han var en af de fire i helikopteren, som ulykken skete ved.

- Der blev ingen instruktioner givet, da vi forlod helikopteren. Og ingen eskorterede os til loungen.

- Alt, de gjorde, var at åbne dørene for os, forklarer han til Daily Mail.

- Jeg ved ikke, hvorfor han gik bagom helikopteren

Jacks ven

Jack Stanton-Gleaves kalder det "totalt usandt", når myndighederne i Grækenland nu siger, at Jack ignorerede instruktioner og gik tilbage til helikopteren for at tage en selfie.

- Han talte ikke i sin telefon. Og jeg ved ikke, hvorfor han gik bagom helikopteren.

Græsk politi kulegraver nu sagen og håber blandt andet, at videooptagelser på stedet kan opklare, hvem som taler sandt.

Sponsoreret indhold