Krimi26. juli 2022 (opd. 26. juli 2022)

Politiets frygtelige teori: Derfor blev rigmandssøn dræbt af helikopter

22-årige Jack Fenton havde en mobiltelefon i hånden, da han steg ud af helikopteren og sekunder efter lå død på jorden
Ung brite dræbt i helikopter
Jack Fenton og hans mor var ikke sammen, da ulykken skete.
 Privatfoto

SENESTE: Nu taler familien - afviser udlægning af sagen

Det begyndte som en hyggelig, men kostbar udflugt med familien og gode venner. Og endte brutalt mandag morgen i en græsk lufthavn med den 22-årige Jack Fentons død.

Planen var ellers at fortsætte til det privatfly, som skulle flyve dem tilbage til Storbritannien.

Men ganske få sekunder efter briten steg ud af den ene af de to helikoptere, som det velhavende selskab var på tur i, blev den unge mand dræbt.

Jack Fenton havde en mobiltelefon i hånden, da han som den første steg ud af helikopteren. I den sad angiveligt også hans søster.

Rigmandssønnen gik om bag helikopteren for at tage en selfie

Politiets teori

Politiets teori er derfor ifølge flere græske og britiske medier, at rigmandssønnen gik om bag helikopteren for at tage en selfie.

Ung brite dræbt i helikopter
Her ses den unge mand sammen med sin far.
 Privatfoto

Alt for sent opdagede han imidlertid, at de små rotorer, der sidder bagerst på helikopteren, er placeret så langt nede, at han blev ramt i hovedet og dræbt på stedet.

For at undgå at hans forældre skulle overvære det blodige drama, valgte piloten i den anden helikopter at flyve dem til en nærliggende lufthavn.

Først her fik de besked om tragedien.

Ung brite dræbt i helikopter
Jack Fenton kom ifølge britiske medier fra en særdeles velhavende familie og gik derfor på en skole, som koster en formue i årlige afgifter.
 Privatfoto

Sponsoreret indhold