Krimi26. april 2023 (opd. 26. april 2023)

Nu reagerer Emilie Mengs familie: – Det er en lettelse

Den 32-årige mand, der er sigtet for at bortføre og voldtage en 13-årige pige, er nu også sigtet i sagen om Emilie Meng
Eftersøgningen af den forsvundne 17-årige Emilie Meng var storstilet, men hun blev først fundet juleaftensdag et halvt år senere i en sø ved Borup. 
Eftersøgningen af den forsvundne 17-årige Emilie Meng var storstilet, men hun blev først fundet juleaftensdag et halvt år senere i en sø ved Borup.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Flere venner til den anholdte kaldt til afhøring

I syv år har Emilie Mengs familie levet i uvished om, hvem der tog livet af den 17-årige pige, der forsvandt efter en bytur i juli 2016.

Men med sagen om den 13-årige pige, der den 15. april forsvandt efter sin avisrute, kom der et gennembrud i den syv år gamle mordsag.

Onsdag formiddag oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at den 32-årige mand er sigtet for at have bortført, voldtaget og dræbt Emilie Meng.

Og med de nye sigtelser har Emilie Mengs efterladte nu håb om at få endeligt svar på de mange spørgsmål, som de har gået med.

Over for TV 2 reagerer bistandsadvokat for Emilie Mengs mor, Mai-Brit Storm Thygesen, og kalder sigtelsen for en milepæl i efterforskningen.

– Det er klart, at det er en lettelse. Det må det være for hele Danmark, at man er nået det skridt længere, siger Mai-Brit Storm Thygesen til nyhedsmediet og understreger, at sagen først får sin endelig afslutning, når en person er dømt for mordet.

Sponsoreret indhold