Krimi9. oktober 2020

Nicki Bille smidt i fængsel

Den tidligere professionelle fodboldspiller Nicki Bille er blevet sat i et åbent fængsel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicki_bille_1.jpg
 Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Efter at have brudt vilkårene for at afsone med fodlænke, er tidligere professionel fodboldspiller Nicki Bille nu blevet sat i et åbent fængsel.

- Nicki Bille afsoner nu i Horserød, siger Nicki Billes advokat Asser Gregersen til B.T.

Den 32-årige tidligere landsholdsspiller forbrød sig mod reglen om, at man ikke må drikke alkohol, når man afsoner med fodlænke. Det er derfor, han nu skal afsone i et åbent fængsel.

tilbage til fodbolden

Bille havde ellers fået dispensation til at afsone med fodlænke, sådan at han kunne vende tilbage til fodbolden og passe et træningsprogram.

Nicki Billes karriere har været for nedadgående i længere tid, men et af de hårdeste stød kom, da han i april 2019 blev idømt fire måneders fængsel for at have truet en sygeplejerske og begået vold mod en dørmand.

Det er kun to tredjedele af dommen, som Bille skal afsone. Det fortalte Asser Gregersen til SE og HØR i september, da Nicki Bille fik fodlænken på.

Nicki blev idømt fire måneders fængsel i byretten, og han skal afsone to tredjedele af det. Det svarer vel til omkring to måneder og tre uger.

- Det er godt, at han er kommet i gang med det, så det kan blive et afsluttet kapitel, sagde Asser Gregersen.

Før kapitlet sluttede, endte det dog som bekendt med, at Bille måtte i åbent fængsel. Alkoholindtagelsen blev opdaget, da Kriminalforsorgen rutinemæssigt måler alkoholpromillen.

Det er her, forklarer advokat Asser Gregersen, at det er gået galt for 32-årige Bille. Han har drukket nogle Carlsberg Nordic, som skulle være alkoholfri, men som alligevel har en smule alkohol i sig.

Sponsoreret indhold