Krimi27. december 2020

Nedslående melding fra Mette F.: Sådan bliver de næste måneder

- De næste måneder bliver hårde. Sådan lyder det fra landets statsminister Mette Frederiksen (S)
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I dag er en historisk dag for Danmark. Men selv om de første danskere denne søndag formiddag er blevet vaccineret mod coronavirus, så kommer der alligevel til at gå en rum tid, før vi i Danmark kan se frem til en nogenlunde normal hverdag.

Sådan lyder meldingen fra statsministeren, der i dag virtuelt fulgte med, da Jytte Frederiksen fra Omsorgscentret Kærbo i Ishøj blev vaccineret som en af de første i Danmark:

- Nu bliver vaccinen gradvist rullet ud til udvalgte personer, der er i øget risiko for alvorlig sygdom og død, hvis de smittes med corona. Og til udvalgte blandt vores dygtige personale, der arbejder i sundhedsvæsenet, ældreplejen og med særlige sociale indsatser, skriver Mette Frederiksen i et opslag på Facebook.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20201227-104541-l-1920x1193we.jpg
 (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Men på nuværende tidspunkt er der ikke nok vaccinedråber til alle – noget direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, også tidligere i dag meldte ud.

Og måske er det også derfor, at statsministeren kommer med en mere eller mindre nedslående melding til folket:

- Der kommer til at gå tid, før vi kan vende tilbage til en mere almindelig hverdag. De næste måneder bliver hårde. Og vi skal fortsat holde sammen ved at holde afstand. Men håbet er for alvor kommet til Danmark.

Se hele statsministerens Facebook-opslag nedenfor:

Sponsoreret indhold