Natasha Ryan fundet død på golfbane

LÆS OGSÅ: Alle troede, Natasha Ryan var offer for seriemorder: Men sandheden gemte sig i et klædeskab
Hun var hovedperson i én af landets mest spektakulære og bizarre forsvindingssager: I over fem år troede hendes forældre, at hun blev kidnappet – og myrdet – af en forskruet seriemorder.
Men australske Natasha Ryan var hverken kidnappet, myrdet – eller for den sags skyld et offer. I stedet havde hun selv iscenesat sin forsvinden for at være sammen med sin kæreste.
Nu er den australske kvinde dog fundet død – i en alder af blot 40 år.
Det skriver det australske medie News.
40-årige Natasha Ryan blev fundet død på en golfbane i Rockhampton 2. juni. Ifølge politiet er der intet, der tyder på, at den australske kvinde har været udsat for en forbrydelse.
Den vanvittige historie om Natasha Ryan tog sin begyndelse 31. august 1998. Her forsvandt den dengang 14-årige pige ude foran en biograf.
Indledningsvis troede alle, at der var sket den unge skolepige en forbrydelse. Flere vidner kunne blandt andet fortælle, hvordan en bil hurtigt var kørt fra stedet samme aften.
En intensiv efterforskning blev iværksat, og længe troede politiet, at Leonard John Fraser – der havde myrdet andre piger – også havde taget livet af Natasha Ryan.
Han indrømmede sågar, at han havde kidnappet hende. Men det var løgn.
For fem år senere fik politiet et tip, der ledte dem til den sande historie: I et hus i det nordlige Rockhampton fandt man 10. april 2003 Natasha Ryan i live – i et klædeskab.
Her havde den nu 18-årige pige gemt sig de sidste fem år for at være sammen med sin kæreste.
SE og HØR har tidligere fortalt den vilde historie om Natasha Ryan. Læs eller genlæs den her.