"Naboen fra helvede": Nu skal Markus Hvass for retten i sag om chikane mod nabo

LÆS OGSÅ: Superliga-profil i voldsom trafikulykke med kæreste: - Jeg fik glasskår i hovedet
- Jeg slår dig kraftedeme ihjel. Få nu styr på dine børn.
- Luk den fucking grillbar, jeg har alle jeres stemmer i mit hus.
- Flyveører. Kan du fortælle dine gæster, at du er to timer over lukketid!?

Sådan lyder nogle af de udtalelser, som 45-årige Markus Weyen Hvass - kendt fra TV2-programmet "Naboen i helvede" - er tiltalt for.
Det viser anklageskriftet i den omfattende sag, som SE og HØR har fået aktindsigt i, som blandt andet indeholder hele 17 anklager om brud på det tilhold, som Hvass har fået mod at kontakte naboen, der ejer Minigolfparken Højby.
Markus Hvass er desuden anklaget for flere episoder, hvor ordensmagten mener, at han har optrådt støjende og til gene for de omkringværende borgere.
Han er blandt andet tiltalt for at have lavet et bål med halm på sit område - en episode, der blev filmet og sendt i det populære dokumentarprogram.
SE og HØR har tidligere skrevet om anklagerne i sagen, men her var det endnu uvist, hvornår sagen skal for retten - det skal den første gang 22. januar - og der er afsat tre retsdage til sagen.
Sådan lyder anklagerne: Vil konfiskere flere højtalere
Ud over de 17 anklager om brud på tilhold, så er Markus Hvass også tiltalt for flere brud på ordensbekendtgørelsen og mest alvorligt for trusler.
Men de mange sager om mulige brud på ordensbekendtgørelsen - der handler om at have været til væsentlig ulempe for omkringboende - har også en anden mulig konsekvens.
Det kan nemlig ende med at koste Markus Hvass adskillige højtalere, som anklagemyndigheden vil have konfiskeret.
For ifølge politiet, så har "naboen fra helvede" flere gange brugt højtalere til at spille lyde for at genere naboen.
Det skal blandt andet være sket ved at Hvass afspillede en lydoptagelse af en vinkelsliber og ved en anden episode af råb og skrig.
Ifølge politiet har Markus også flere gange brugt en megafon til at chikanere naboen - hvorfor de også vil konfiskere en megafon.
I et enkelt tilfælde mener anklagemyndigheden, at naboen har begået dødstrusler.
"Jeg slår dig kraftedeme ihjel," skal det angiveligt have lydt i en megafon rettet over mod Minigolfparken.
Som tidligere nævnt vil Markus Heyen Hvass ikke forholde sig til de mange anklager mod ham.
Omfattende anklager: - Det har jeg ikke nogen kommetarer til
SE og HØR har torsdag været i kontakt med Markus Hvass, hvor vi ville høre, hvordan han forholder sig til de mange anklager mod ham.
Men det havde han ikke lyst til at forholde sig til.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til, lød det fra 45-årige Hvass, der tidligere har udtalt, at han har planer om at møde op alene i retten.

Af retslisten fremgår dog en forsvarsadvokat, som må formodes at repræsentere Markus Hvass - det ønskede han ikke at kommentere på.
Han havde dog et ifølge ham meget væsentligt spørgsmål om naboen:
- Kan de overhovedet undvære mig? Lyder det retorisk fra den 45-årige nabo til SE og HØR.
Markus Hvass: - Jeg er skyld i Minigolfparkens succes
Ifølge ham har Simon - der ejer Minigolfparken - kun tjent styrtende på programmet, fordi folk flokkes til Højby for at spille minigolf og spise i grillbaren.
- Det er hyklerisk, at Simon er så forhippet på at få mig straffet, mens han selv har underskrevet en kontakt med selskabet bag programmet.
- Her indvilger han i at være med i en tv-udseendelse, hvor jeg er hovedpersonen, forklarer Markus Hvass.
Han mener, at Minigolfparkens store succes udelukkende skyldes ham.
- Hvordan giver det mening, at den person, som har skabt omsætningen og den kæmpe mediesucces, skal sendes i fængsel?
SE og HØR forsøger af få en kommentar fra ejeren til Minigolfparken.