Annonce
KrimiI går

Superliga-profil i voldsom trafikulykke med kæreste: - Jeg fik glasskår i hovedet

Superliga-spilleren er en profil for sin klub, ligesom han har spillet på de danske ungdomslandshold. Nu er han blevet dømt ved Retten i Randers
Superligakampen mellem Lyngby Boldklub og AGF på Lyngby Stadion søndag den 22. september 2024.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
Den nu dømte superliga-profil kom til skade i forbindelse med ulykken, hvor hans kæreste sad ved siden af.
 Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Sidste chance til HA-veteranen "Smukke Jens": "Jeg brugte mit høreapparat"

En dansk superliga-profil har de seneste år for alvor fået sit gennembrud i landets bedste fodboldrække, hvor karrieren kører på skinner.

Den kører i hvert fald ikke på fire hjul lige for tiden - for nyligt fik han nemlig et kørselsforbud ved byretten, efter han blev dømt for at være impliceret i et alvorligt færdselsuheld.

Det fremgår er retsbogen fra Retten i Randers, som SE og HØR er i besiddelse af.

Heri kan man læse, hvordan fodboldspilleren tilbage i april måned var involveret i en alvorlig trafikulykke på Viborgvej, hvor hans kæreste sad ved siden af ham.

Den unge komet - der er fast mand på sit hold og repræsenterer det danske ungdomslandshold - blev efterfølgende sigtet og senere tiltalt for brud på færdselsloven.

Helt præcist ved at tilsidesætte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, da han foretog en igangsætning fra en vejkant, hvilket medførte, at der skete et sammenstød med større materielle skader til følge.

Den unge mand erkendte sig for retten skyldig, mens han påstod frifindelse i forbindelse med det kørselsforbud, som anklagemyndigheden ville have ham idømt.

Retten i RandersRanders  ret
Dommen mod superliga-profilen faldt ved Retten i Randers
 Foto: Jesper Sunesen / Aller Medier
Annonce

Superliga-profil: - Jeg var i chok

Uheldet fandt sted klokken 20.15 i midten af april sidste år på Viborgvej, da den unge fodboldspiller var på vej hjem til en nær familierelation, har han forklaret for byretten.

- Der holdt en bil foran og bagved, så udsynet var dårligt. Jeg orienterede mig og blinkede, men da jeg drejede ud, kom der en bil, som kørte ind i siden af mig, har fodboldkometen fortalt om det voldsomme uheld.

I den forbindelse kom fodboldspilleren også til skade.

- Bagefter trillede bilen over i et hegn i modsatte bane. Vi var i chok. Jeg fik glasskår i hovedet og blødte lidt.

Annonce

Herefter blev den unge superliga-profil kørt på hospitalet, hvor det blev slået fast, at hverken han eller kæresten var kommet alvorligt til skade - det samme gjaldt den anden bilist.

Idømt kørselsforbud: Var meget overrasket over retssag

Den unge fodbold-komet forklarede derudover for retten, at han orienterede sig så godt som muligt, men at det var svært at se for de to parkerede biler bagved og foran.

Retssagen kom dog som en stor overraskelse for superliga-profilen.

- Politiet sagde, at det kun var materielle skader, og at de ville lukke sagen ned. Så jeg fik lidt et chok, da jeg blev indkaldt til retten, lød det fra den lovende superligaspiller.

Annonce

Den unge mand endte med at blive dømt efter færdselslovens § 118 stk. 1, som koster ham en bøde på 2500 kroner.

Det er nok værre for den unge mand, at han samtidig blev idømt en kørselsforbud - han skal derfor nu bestå en teori- og køreprøve, før han igen må sætte sig bag rattet i en bil.

SE og HØR har forsøgt at række ud til superliga-profilen, der ikke er vendt tilbage på vores henvendelse.

Annonce

Sponsoreret indhold