Krimi24. marts 2022

MU5735-styrtet: Nu er de første ofre fundet

De første ofte for den tragiske flykatastrofe i Kina er fundet. Desuden har man fundet flyets sorte boks, der forhåbentlig kan kaste lys over tragedien
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efterforskere har nu fundet de første ofre, efter MU5735-flyet mandag styrtede ned i det sydvestlige Kina.

I alt mistede 131 passagerer livet, da det seks år gamle Boeing 737-800-fly pludseligt tabte højde og styrtede ned i et bjergrigt område.

Det skriver

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20220323-055154-7-3584x2016ma.jpg

Flyet, der stammede fra Eastern China Airlines, styrtede direkte i jorden. Foto: Ritzau Scanpix

Leder af efterforskningen, Zheng Xi, fortæller ifølge Unilad, at man har fundet ligdele i området. Der oplyses dog ikke, hvor mange eller i hvilken tilstand.

Desuden er flyets sorte boks blevet fundet i området, hvor det kinesiske fly styrtede ned. Boksen indeholder vigtige informationer om flyets sidste minutter, inden det på mystisk vis tabte højde og styrtede nærmest lodret i jorden i høj fart.

Det er allerede kommet frem, at flyet fløj planmæssigt den første time, efter at den var gået på vingerne fra Kunming med kurs mod Guangzhou.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20220323-044429-3-5568x3712ma.jpg

Efterforskere leder blandt vragdele. Man har dog ikke fundet overlevende. Foto: Ritzau Scanpix

Men en time inde i flyvningen mistede flyet pludselig højde og styrtede i jorden i løbet af bare to minutter. Ingen har overlevet styrtet.

Det er stadig for tidligt at spekulere i årsagen til styrtet. For få dage siden udtalte en australsk flyekspert dog, at han ikke mener, at en teknisk fejl på flyet er årsag til styrtet. I stedet mener han, at flyet er styrtet ned som følge af en bevidst handling fra piloterne eller som følge af en eksplosion – enten inde i flyet eller som følge af for eksempel et missil.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2022-03-22_kl._08.25.29.png
 (Foto: CCTV)

Et overvågningskamera fangede billeder af flyet, der styrtede direkte i jorden. Foto: CCTV

Det er også kommet frem, at kontroltårnet ad flere gange forsøgte at få kontakt til flyet, efter det begyndte at tabe højde. Der blev dog ikke svaret tilbage. Det er derfor uvist, hvilken tilstand piloterne befandt sig i.

Det er forhåbentlig disse svar, som den sorte boks nu kan hjælpe med at besvare.

SORTE BOKSE

Den sorte boks indeholder og optager to vigtige informationer om flyet, mens det er i luften.

Den indeholder blandt andet en Flight Data Recorder, der optager flyets tekniske data, mens det flyver.

Desuden optager boksen samtaler i cockpittet, så man ved, hvad piloterne har kommunikeret og talt om. Dette kaldes i flysprog en Cockpit Voice Recorder.

Den sorte boks er i virkeligheden ikke sort, men orange-rød, så den er lettere at finde. Den er desuden fremstillet i et materiale, der kan tåle høje temperaturer og eksplosioner.

Sponsoreret indhold