Krimi20. marts 2021

Morten Olsens kæreste forsvandt sporløst: Såret heler aldrig

Den tidligere landstræner i fodbold grubler stadig over Marianne Kristine Egebjergs skæbne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nikolaj_6.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Hvad skete der den sommerdag i 1978, hvor 25-årige Marianne Kristine Egebjerg tog færgen fra Gedser til Travemünde?

https://imgix.seoghoer.dk/morten_5.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Otte år efter kæresten Marianne Kristine Egebjerg forsvandt, tog Olsen og det danske dynamitlandshold verden med storm i Mexico i 1986. (Foto: Ritzau Scanpix)

Her 43 år senere sidder fodboldikonet stadig tilbage med smerten fra den skæbnesvangre sejlads.

– Min første store kærlighed forsvandt i sommeren 1978 ombord på en færge, som sejlede fra Gedser til tyske Travemünde. Hun blev aldrig fundet. Den uvished og det ar, eller nærmere bestemt sår, jeg har rendt rundt med gennem mit liv lige siden, heler sig aldrig, siger Morten Olsen nu til Euroman.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nikolaj_5_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Heldigvis har fodboldlegenden i dag sin belgiske kone, Mireille Olsen, som han giftede sig med i 2000. (Foto: Thomas Laursen)

Uvisheden det værste

Fodboldstjernen, som senere blev landstræner, var 29 år gammel, da hans daværende kæreste, Marianne Kristine Egebjerg, den 9. juni 1978 tog på en shoppetur med familien til Tyskland.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nikolaj_1_3.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Gedser-Travemünde-ruten lukkede i 1990 og blev i stedet til Gedser-Rostock, som vi kender i dag.
Her et billede fra 1989. (Foto: Ritzau Scanpix)

På overfarten mellem Gedser og Travemünde gik hun alene op på soldækket, og siden har ingen set hende. Da der heller ikke er fundet et lig i sagen, ved man derfor heller ikke med sikkerhed, om hun selv sprang over bord, blev udsat for en forbrydelse eller måske stadig lever, selv om det virker usandsynligt.

– At opleve sådan en ting som menneske er uforståeligt og svært at acceptere. Især uvisheden er det værste, siger Olsen i dag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nikolaj_3_2.jpg
 (Foto: René Schütze)

Hvad skete der den sommerdag i 1978? (Foto: René Schütze)

Året efter spekulerede dansk presse i, at Marianne Kristine Egebjerg muligvis var blevet fundet og begravet på de ukendtes fællesgrav i østtyske Rostock, men da det østtyske regime dengang ikke ville videregive oplysninger til de danske myndigheder, kom sagen aldrig videre.

Godt for karrieren

Mens den tragiske forsvinden er et sår, som ikke vil hele rent personligt, så har chokket måske været godt for Morten Olsens spil på græstæppet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nikolaj_2_1.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Olsen spillede sin sidste landskamp i Idrætsparken i 1989 som 39-årig, hvor Danmark vandt med hele 4-0.
Her hilste han efter kampen på brasilianske Pelé, der i dag er 80 år. (Foto: Ritzau Scanpix)

Kun en enkelt gang tidligere – tilbage i 2017 – har vordingborggenseren talt om den traumatiske oplevelse, og dengang spekulerede Olsen på, om karrieren var blevet helt så god uden.

Inden episoden beskrev Olsen sig selv som meget beskeden og ydmyg som menneske. Men det ændrede sig pludselig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nikolaj_4_2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Parken var Morten Olsens hjemmebane mellem 2000-2015 som landstræner for det danske fodboldlandshold. (Foto: Peter Grosen)

– Det er sådanne ting i livet, der umiddelbart kan virke negativt, men som så omvendt virker – ikke positivt, det er et forkert ord i denne sammenhæng – men anderledes. Jeg ved ikke, om jeg var blevet den spiller og træner, jeg har været, hvis det ikke var for den hændelse. Det var vejledning. Det, der skete, var personlig vejledning for mig, forklarede den tidligere landstræner til DR.

Sponsoreret indhold