Krimi11. marts 2021

Dansk fodboldspiller krænkede skolepige på snapchat: Her er dommen

En dansk fodboldspiller er i retten i Roskilde netop blevet dømt i en sag om seksuelle krænkelser mod en skolepige på 14 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/retten_i_roskilde_1_0.jpg
 Foto: Aller Media

”Du må godt lege med den”, "trænger du slet ikke?", "Villle du ikke gerne have min pik oppe i dig lige nu da", skrev den nu dømte fodboldspiller sidste år til en 14-årige pige.

I retten i Roskilde er dommen i sagen om blufærdighedskrænkelse af to piger på 13 og 14 netop faldet.

Her er superligaspilleren blevet kendt skyldig i det ene forhold og idømt 20 dages betinget fængsel.

Fodboldspilleren, som er beskyttet af et navneforbud, er kun blevet dømt for det ene forhold om blufærdighedskrænkelse af den 14-årige, men er blevet frifundet i det andet forhold om den 13-årige pige.

Ifølge anklageskriftet sendte fodboldspilleren flere billeder af sin afklædte krop på snapchat til den 13-årige pige. Han efterspurgte også billeder af hende i undertøj og bikini.

Retten satte ikke spørgsmålstegn ved, at beskederne var blevet sendt, men fandt det ikke bevist, at beskederne havde krænkende karakter.

Til den 14-årige pige sendte boldhajen flere billeder af sit erigerede lem og en video, hvor han masturberede. Ligesom han også skrev de seksualiserede ting til hende.

Fodboldspilleren har nægtet sig skyldig. Han har dog erkendt, at det er ham på billederne, men at det i det ene forhold ikke var ham der sendte dem, mens han med den anden pige forklarede, at han ikke vidste, at hun var under den seksuelle lavalder.

De to pigers forklaring er blevet givet for lukkede døre i retten, og fodboldspilleren selv har ikke været til stede under sagen.

"Du må ikke sende det her. Du skal stoppe og du skal finde en på din egen alder", skrev den ene pige angiveligt ifølge anklageren tilbage til fodboldspilleren.

I anklagerens procedure fremgik det, at den voksne superligaspiller angiveligt udgav sig for at være teenager og altså forsøgte at lokke de to unge piger til at sende ham frække billeder.

- Pigerne har fortalt til retten, at de faktisk syntes det var ubehageligt, at modtage de her billeder fra ham, sagde anklageren under sin procedure.

Det er uklart præcis, hvordan fodboldspilleren og pigerne fik kontakt. Det tyder dog på, at han likede deres billeder på Instagram, hvorefter de fik kontakt på Snapchat.

Forsvareren meddelte på vegne af sin klient, som ikke har været til stede under sagen, at de udbeder sig betænkningstid i forhold til anke.

Udover den betingede fængselsstraf skal superligaspilleren også betale erstatning på 8000 til den 14-årige pige og sagens omkostninger.

Sponsoreret indhold