Krimi15. maj 2024 (opd. 15. maj 2024)

Mor til Emilie Meng kræver erstatning

Drabet på 17-årige Emilie Meng skal ifølge familiens bistandsadvokat udløse en større kontant erstatning fra den mulige gerningsmand
emilie meng
En 33-årig mand er tiltalt for at have bortført, voldtaget og dræbt Emilie Meng.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Bombe i Emilie Meng-sag

En 33-årig mand, der er anklaget for det brutale drab på den kun 17-årige Emilie Meng, skal ikke kun have en fængselsstraf, hvis han bliver kendt skyldig.

Det skal også koste ham en større kontant erstatning, er det netop kommet frem i Retten i Næstved.

Her har bistandsadvokat Mai-Brit Storm Thygesen netop fremlagt et krav om godtgørelse til Emilie Mengs efterladte familie.

Ifølge advokaten bør moren til den unge pige modtage 400.000 kroner, hvis den anklagede findes skyldig i den grusomme forbrydelse.

Derudover har advokaten også argumenteret for, at Emilie Mengs to søskende hver især bør tildeles en godtgørelse på 200.000 kroner for tabet af søsteren.

Den tiltalte i sagen har konsekvent afvist enhver involvering i drabet på Emilie Meng.

Der falder dom 28. juni, hvor en eventuel erstatning også bliver afgjort.

Sponsoreret indhold